Ny forskning afslører Mars' vulkanske fortid
Analyser af krater-nedslag på Mars viser, at planeten har gennemgået en række perioder med omfattende vulkansk aktivitet. Disse voldsomme episoder sprøjtede lava og vand på overfladen og gav landskabet den form, som ESA’s rumfartøj Mars Express studerer i dag.
Ved hjælp af billeder fra fartøjets HRSC kamera (High Resolution Stereo Camera) har Gerhard Neukum fra Freie Universitet i Berlin fundet frem til historien bag den røde planets geologiske aktivitet.
”Vi er nu i stand til at afgøre alderen på de store områder og begivenheder på planetens overflade,” fortæller Neukum.
Forskningen har afsløret, at udformningen af overfladen på Mars ikke har udviklet sig i et roligt tempo som på Jorden. Siden den tidlige formentligt varmere og vådere periode for mere end 3,8 milliarder år siden er Mars blevet hærget af voldsom vulkansk aktivitet fem gange. Mellem disse episoder har planeten været relativ stille. De fem vulkanske perioder strækker sig gennem Mars' historie. Den tidligste var for ca. 3,5 milliarder år siden, den næste for ca. 1,5 milliarder år siden og de tre seneste var for henholdsvis 400-800, 200 og 100 millioner år siden.
Neukum vurderer, at tidsbestemmelsen af de tidlige episoder har en 100-200 millioner års fejlmargin, og at de senere perioder har en fejlmargin på 20-30 millioner år. Man har vurderet disse tider ved at tælle antallet af små kratere, der optræder i landskabet, ud fra en simpel idé; jo ældre overfladen er, des flere kratere vil den have akkumuleret fra meteorriter i alle størrelser, der har ramt i tidens løb.
Der har for nylig været debat om metodens troværdighed. Nogle forskere mener, at de små kratere ikke er skabt af udefrakommende meteoritter, men af store dele af Mars's undergrund spredt over overfladen efter et enkelt kæmpe udbrud. Amerikanske forskere har dog ved at analysere billeder taget af fartøjet Mars Global Surveyor gennem syv år fundet nye kratere på planetens overflade i den tid.
”Man vil kunne udregne den nutidige rate af krater-nedslag ud fra observationer”, fortæller Neukum. Det passer meget nøjagtigt med det antal han og Bill Hartmann fra Instituttet for Astronomi i Tucson, Arizona, fandt frem til med data fra Mars Express.
Vulkan-udbruddene har sendt strømme af lava hen over Mars. Den indre varme, som blev genereret af vulkanaktiviteten, fik samtidig vand til at bryde ud fra planetens indre med kæmpe oversvømmelser til følge.
Geofysiske computerbaserede modeller viser, at planeten har prøvet at etablere et system som på Jorden, hvor skorpen er inddelt i langsomt bevægende tektoniske plader. Vulkan-udbruddene på Mars er udtryk for, at Mars næsten – men ikke helt – nåede at få tektoniske plader. Udbruddene er muligvis ikke slut.
”Planetens indre kerne er ikke kold endnu, så dette kunne godt ske igen”, fortæller Neukum.
Mars Express har kortlagt en planet med en avanceret aktivitet, som har mulighed for at blive endnu mere spektakulær, og dermed en verden, som geologisk set langt fra er død.
