Randen af indlandsisen rummer nøglen
Hidtil har satellitter ikke kunnet følge afsmeltningen af den grønlandske indlandsis netop der, hvor den er mest påvirket af klimaændringer: ved randen. Danske isforskere har store forventninger til ny satellit
”CryoSat vil åbne for en bedre forståelse af, hvad der sker med indlandsisen netop der, hvor det er mest interessant: ude ved isranden, hvor hovedparten af afsmeltningen foregår”.
Det forventer den danske glaciolog (is-forsker) Carl Egede Bøggild. Han arbejder i Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS, og står i spidsen for et stort måleprogram for indlandsisen, Icemon (for Is Monitering). Programmet bruger en kombination af målinger på isen og målinger fra satellit.
”Målinger fra satellit er i sagens natur bedst, når man ønsker at følge udviklingen over et stort areal. Men hidtil har det været et stort problem, at satellitterne har haft svært ved at måle netop i randzonen”, forklarer Carl Egede Bøggild.
Når en satellit skal måle tykkelsen af et lag is, sender den et radarsignal ned mod isen og opfanger det igen. Men i randzonen kan der være ganske stor hældning af isens overflade. Det har hidtil drillet satellitterne, når de skulle opfange de tilbagekastede signaler.
Faktisk skabte en hældning på bare en enkelt grad så stor usikkerhed, at man var nødt til at forkaste resultaterne. Det betød at praktisk taget hele isranden var utilgængelig for målinger fra satellit. Men forskerne bag CryoSat har løst problemet. Satellitten kan måle uanset, hvor meget overfladen hælder.
”Netop randzonen er i mine øjne det mest interessante område at studere. Inde i midten af indlandsisen er tingene meget stabile. Det er i randzonen, man i første omgang ser effekten, for eksempel når klimaet ændrer sig”, siger den danske glaciolog.
”Amerikanske målinger fra fly har peget på, at de grønlandske gletchere bliver en meter tyndere per år, men vores detailmålinger ved isranden har vist endnu større afsmelting. Derfor er vi meget spændte på, hvad satellitmålingerne nu vil vise”, siger Carl Egede Bøggild.
For eksempel er den sydgrønlandske Sermilik gletcher ifølge målinger på stedet blevet mellem to og otte meter tyndere årligt.
Som dej til et franskbrød
Man må dog ikke tro, at hele afsmeltningen skyldes forøget drivhuseffekt som følge af menneskets aktiviteter. Glaciologen sammenligner indlandsisen med en dej til et franskbrød, der lægges ud på et køkkenbord:
”Der sker en langsom bevægelse fra midten ud mod randen. Det kan tage adskillige tusinde år fra et snekorn er faldet midt inde i landet, til det har bevæget sig ud til randen. Derfor har systemet en vis indbygget hukommelse, og en del af den afsmeltning, vi ser i disse år, er faktisk en rest af den sidste, lille istid, som sluttede i sidste halvdel af 1800-tallet”.
Meteorologerne har regelmæssige målinger af lufttemperaturen tilbage til 1875. Ved at sammenligne med den faktiske afsmeltning kan man opgøre, at ca. halvdelen af afsmeltningen skyldes ændringer i klimaet. Den anden halvdel må så skyldes andre forhold – især eftervirkningen af den sidste istid.
Icemon har fundet, at store områder af indlandsisen udtyndes. Det gælder blandt andet for stort set hele randområdet. En interessant krølle er, at i enkelte områder bliver isen tyndere på trods af, at temperaturen er faldet.
”Det viser bare, hvor komplekst systemet er. Normalt bruger man antallet af dage, hvor lufttemperaturen har ligget over nul, som indikator for afsmeltning. De to ting følges normalt meget pænt ad. Men der er andre forhold end temperaturen, som har indflydelse. Blandt andet stråling fra Solen. Derfor kan man godt lokalt se den slags overraskende ting”, siger glaciologen.
Carl Egede Bøggild understreger, at selvom han har store forventninger til CryoSat, vil satellitter aldrig kunne erstatte målinger på jorden:
”Satellitter kan give os et langt mere præcist billede af, hvor stor afsmeltningen er, men de kan ikke fortælle os, hvorfor isen smelter. Det er man nødt til at undersøge på stedet. Desuden vil vi fortsat være nødt til at lave målinger, der kontrollerer, at satellitterne måler rigtigt. Det er to arbejdsmetoder, som supplerer hinanden rigtig godt”.
ESA's webportal indleder i dag en serie af artikler på de nordiske sprog om satellitten CryoSat, der er planlagt til opsendelse 8. oktober. Serien markerer, at målinger af is og sne er af særlig nordisk interesse. Der vil være en ny artikel om nordiske forskeres engagement i CryoSat hver tirsdag og torsdag frem til opsendelsen.
