Rumhuse på Jorden

Den nye station på Antarktis, Neumayer-III, skal opfylde meget strenge miljøkrav. I 2001gik Alfred Wegener Instituttet, der har ansvaret for stationen, ind i et samarbejde med den europæiske rumfartsorganisation ESA om at udvikle et design til et polarhus baseret på teknologier, der bruges i rumfarten. Designet blev præsenteret på et møde i Bremen i sidste måned.

Rumhus

Ideén med at designe et "Rumhus" til brug på Jorden opstod for fem år siden lige efter det store jordskælv i Izmit i Tyrkiet i 1999.

Vi begyndte at overveje, om ikke nogle af vores teknologier udviklet til rummet kunne bruges til at bygge fuldstændig jordskælvssikre boliger", siger Fritz Gampe, Senior Technology Transfer Officer for ESAs Technology Transfer Programme (TTP).

Det første mål var at anvende de samme materialer, som ESA bruger ombord på rumfartøjerne til store, selvbærende strukturer, antenner og solpaneler, til at bygge en selvbærende skal-struktur, der kan modstå kraftige jordskælv. Typisk bruger ESA blandingsmaterialer som eksempelvis kulfiberforstærket plast, der på en gang giver en meget let og meget stærk konstruktion. Denne metode står i skarp kontrast til mange andre forsøg på at sikre bygninger mod jordskælv, hvor man bruger stadig mere stål og beton i forsøget på at modstå de stærke kræfter.

Det valgte design er en kuglelignende struktur - en af de mest stabile former. Da huset står på ben, er det isoleret fra enhver bevægelse nedefra. Det glider praktisk talt oven på Jorden. I sit nuværende design kan Rumhuset modstå vibrationer fra jordskælv på op til 7 på Richterskalaen, vindhastigheder på op til 220 km/t og oversvømmelser på op til 3 meter – som er de specifikationer, der fremkom af diskussioner med forsikringsbranchen vedrørende en typisk europæisk lokalitet.

Opfylder skrappe miljøkrav

Huset er designet til at være selvforsynende. Det anvender energieffektiv solenergi så vel som avancerede systemer til genbrug og rensning af vandet. Endnu en idé, som i øjeblikket er på tegnebrættet, er at inkludere et system til fjernelse af sygdomspartikler under mikrometerstørrelse fra luften.

Det er disse faktorer, der gør ESA’s koncept interessant for skaberne af den kommende tyske polarstation. For at kunne opfylde miljøkravene for Antarktis skal strukturerne kunne fjernes fuldstændig efter brug. De må heller ikke forurene miljøet, og de skal derudover være i stand til at modstå de barske omgivelser. Rumhusets letvægtsdesign gør det i stand til at modstå snefald på op til 1 m/år, uden at det synker ned i isen. Huset opfylder også de andre miljøkrav for byggeri på Antarktis.

Rumhuset kunne også være af interesse for det europæiske boligmarked.

"Byggesektoren beskæftiger 28 % af europæerne og har en omsætning tæt ved 10 % af bruttonationalproduktet. Alligevel kan sektoren ikke siges at være en af de teknologisk mest nyskabende, selv om der i de senere år er blevet anvendt en lang række nye materialer og arbejdsprocesser," siger Fritz Gampe.

"Det faktum, at baser i rummet skal kunne opretholde liv under fjendtlige miljøforhold ved hjælp af avanceret teknologi, betyder, at denne teknologi også kunne blive en værdifuld kilde til fornyelse i byggesektoren her på Jorden."

Innovation i byggeriet

For eksempel kunne byggematerialerne indeholde meget effektive, brandsikrede materialer designet til rummet samt et tyndt lag metalbelagt plastfolie, der kan lægges hvor som helst på Rumhuset som beskyttelse mod lynnedslag.

Gennem TTP har ESA investeret de nødvendige ressourcer til udviklingen af det første koncept for Rumhuset. Næste skridt er at bygge en prototype for at vise Rumhusets kommercielle potentiale og konceptet for bæredygtigt byggeri.

Pierre Brisson, Chef for ESAs Technology Transfer and Promotion Office udtaler: "Mange af vores rumteknologier har allerede vist sig at give originale løsninger på problemer på Jorden. Nye krav til bæredygtig udvikling betyder, at rumteknologier også kunne give interessante og profitable løsninger til brug i byggesektoren."

Hvis alt går efter planen, skal Neumayer-III erstatte den nuværende tyske station Neumayer II i 2008. I juli meddelte den tyske minister for uddannelse og forskning, Edelgard Bulmahn, at der var afsat 26 millioner euro til bygningen af den nye tyske station på Antarktis med anvendelse af "de mest moderne og miljøvenlige materialer, der tidligere kun fandt anvendelse i rumteknologier."

Nu hvor midlerne er tilgængelige, vil der blive nedsat en uafhængig gruppe, der skal undersøge kravene til byggeriet og beslutte, hvorvidt Rumhuskonceptet skal anvendes som udgangspunkt.