ESA title
LEGO-style ESA space brick
Agency

Rumklodserne er landet!

01/07/2024 46 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

ESA's forskere har undersøgt, hvordan en fremtidig månebase kunne blive bygget ud af materialer fra Månens overflade. Inspireret af LEGO-klodser har de brugt støv fra en meteorit til at 3D-printe ”rumklodser” for at teste idéen. ESAs rumklodser vil være udstillet i udvalgte LEGO-butikker fra 20. juni til 20. september og vil hjælpe med at inspirere den næste generation af rumingeniørerer.

Idéen virker simpel. I stedet for at transportere byggematerialer helt op til Månen, kunne vi bruge det, der allerede er der, til at bygge en månebase. Månens overflade er dækket af et lag af sten- og mineralfragmenter, der kaldes måneregolit. Dette materiale kan bruges til at lave rumklodser, men problemet er bare, at der ikke er meget måneregolit til rådighed på jorden, til at eksperimentere med.

ESA's rumklodser: for ESA's forskere gik kreativ leg og videnskabelig innovation op i en højere enhed.
ESA's rumklodser: for ESA's forskere gik kreativ leg og videnskabelig innovation op i en højere enhed.

Det skræmte dog ikke ESA's forskere, som i stedet fandt på en løsning: De fremstillede deres egen version af månegolit ved at knuse en 4,5 milliarder år gammel meteorit. Støvet fra meteoritten dannede grundlaget for en blanding, der derefter blev brugt til at 3D-printe nogle LEGO-agtige rumklodser.

ESA's rumklodser klikker sammen ligesom almindelige LEGO-klodser, men er blot en smule grovere og findes kun i én farve – en stilfuld rumgrå! Rumklodserne gav ESA's rumingeniører fleksibiliteten til at bygge og teste forskellige strukturer med dette nye materiale.

Forskere kan lære gennem leg, ligesom børn. Skønheden ved et fleksibelt og modulært byggemateriale som LEGO er, at det fostrer kreativitet, så du hurtigt og nemt kan afprøve idéer. ESA-forsker Aidan Cowley udtalte: ”Ingen har før bygget en struktur på månen, så det var fantastisk at have fleksibiliteten til at afprøve alle former for designs og byggeteknikker med vores rumklodser. Det var både sjovt og videnskabeligt nyttigt at forstå disse teknologiers begrænsninger.”

Nogle af ESA-rumklodserne skal udstilles i udvalgte LEGO-forretninger for at inspirere børn omkring rummet, og opmuntre dem til at bygge deres egne LEGO-månebaser. For nogle af disse børn kan det være starten på en imaginær rejse, der fører til, at de en dag bliver rumingeniører.

Emmet Fletcher, chef for ESA's markedsførings- og partnerskabskontor, udtalte: ”Det er ikke nogen hemmelighed, at selv forskere og ingeniører nogle gange afprøver idéer med LEGO-klodser. ESAs rumklodser er en fantastisk måde at inspirere unge på og vise dem, hvordan leg og fantasiens kræfter også har en vigtig rolle i rumvidenskab.”

Hvis du vil vide mere om ESAs rumklodser, og i hvilke LEGO-butikker du kan se dem, kan du besøge LEGOs hjemmeside.

Play
$video.data_map.short_description.content
ESA x LEGO space bricks
Access the video