Satellit tyvstarter
I næste uge opsender ESA en videnskabelig satellit med stor dansk medvirken. I dag åbnede en udstilling om den i København
Det lignede næsten en tyvstart på opsendelsen af den europæiske rumfartsorganisation ESAs næste videnskabelige satellit, da Tycho Brahe Planetariet i dag åbnede en særudstilling om Integral, der er planlagt til opsendelse på torsdag, den 17. oktober.
Særudstillingen er lavet af planetariet selv i samarbejde med Dansk Rumforskningsinstitut, som har ledet arbejdet med at konstruere det ene af satellittens fire hovedinstrumenter. Samtidig har hele fem danske virksomheder bidraget til satellitten, som dermed kan siges at være det største projekt for dansk rumforskning, siden den danske Ørstedsatellit blev sendt op for mere end tre år siden.
Integral skal studere gamma- og røntgenstråling, som er kosmisk stråling med meget store energiniveauer.
Der er store forhåbninger til, at studier af gamma- og røntgenstråling vil åbne for forståelse af en række af astronomiens store, uløste gåder. Man ved allerede, at såkaldte neutronstjerner, som er resterne af eksploderede stjerner, lettest og bedst genkendes på deres udsendelse af gamma- og røntgenstråling. Gammaglimt og sorte huller er andre fænomener, som højst sandsynligt kan udforskes ad denne vej. For ikke at tale om muligheden for, at forskningen måske vil afsløre helt nye fænomener.
Instrumentet, som Dansk Rumforskningsinstitut har ledet udviklingen af, hedder JEM-X. Som leverandør af et instrument er de danske rumforskere sikret en andel i de 35 procent af Integrals observationstid, som er forbeholdt skaberne af satellitten. De øvrige 65 procent af observationstiden fordeles til astronomer og astrofysikere over hele verden på baggrund af indsendte ansøgninger.
"Kun en ud af hver 19 ansøgninger har kunnet imødekommes. Det viser, at interessen for at benytte Integral har været meget stor", sagde lektor Jens Hjorth, Niels Bohr Instituttet, på et pressemøde forud for åbningen af udstillingen.
Jens Hjorth forsker selv i gammaglimt, som er enorme, men kortvarige og tilsyneladende meget retningsbestemte energiudladninger, der formentlig stammer fra meget fjerne dele af universet.
"Vi forventer at Integral vil observere et gammaglimt cirka en gang om måneden", oplyste Niels Lund, leder af astrofysik-afdelingen på Dansk Rumforskningsinstitut. Han understregede samtidig, at Integral også skal udforske en lang række andre formål.
"I det første observationsår vil Integral overvejende være rettet mod hjertet af vor egen galakse, Mælkevejen, ikke så meget mod fjerne egne af universet. Blandt andet vil vi meget gerne kunne fastslå, om der, som vi formoder, befinder sig et såkaldt sort hul i centrum af Mælkevejen", sagde Niels Lund.
Der er foreløbig budget til at holde Integral kørende i to år, men det forventes at satellitten vil være i drift i mindst fem år.
