Satellitter er pilekvist for afrikanske flygtninge

Med tilladelse fra regeringen i Chad driver UNHCR (United Nations High Commissioner for Refugees) i øjeblikket ni lejre. UNHCR har flyttet hovedparten af flygtningene fra de ustabile grænseområder til lejrene. Tusinder er på egen hånd kommet fra grænsen, hvilket belaster de i forvejen knappe ressourcer. Der er stadig risiko for, at der vil komme flere flygtninge fra Darfur.

Mange mennesker skal have mad, vand og daglige fornødenheder i denne fjerntliggende region. Vejnettet er i forvejen mangelfuldt og tilstanden vil blive forværret, når regntiden sætter ind. Det største behov er behovet for vand. Iflg. UNHCR's normer skal hver person have adgang til 15 liter vand dagligt, men i nogle af lejrene i det østlige Chad ligger tallet stadig under dette minimumkrav.

I marts anmodede UNHCR om assistance hos UNOSAT til at lokalisere skjulte vandressourcer og komme med forslag til placeringer af nye lejre i regionen. UNOSAT-konsortiet, som ESA står bag, forsyner FN's agenturer og de internationale humanitære hjælpeorganisationer med billeder og data, som er skabt ved hjælp af optagelser fra satellitter.

På basis af en foreløbig analyse af vandforholdene har UNHCR foreslået en strategi for vandindvinding og har i samarbejde med UNOSAT udformet vandundersøgelsen.

"Man bad os kigge nærmere på det overordnede problem, som består i at skaffe vand til flygtningene, og i samarbejde med konsulentfirmaet RTF (Radar Technologies France) har vi udarbejdet en løsning," sagde Olivier Senegas, UNOSAT. "I begyndelsen af juli leverede vi vandkort, der dækker over 22.500 kvadratkilometer af området omkring flygtningelejrene i Oure Cassoni, Touloum og Iridimi”.

I løbet af juli måned kunne UNHCR og RTF bekræfte eksistensen af de vandkilder, som blev fundet via satellit. Dette undersøges i øjeblikket nærmere gennem mere målrettede geofysiske analyser på stedet med henblik på at få et overblik over disse vandkilders faktiske potentiale og kapacitet.

Teknikken er baseret på en sammenfletning af resultaterne fra forskellige satellitter: multispektrale optiske billedoptagelser fra Landsat, C-band radarbilledoptagelser fra ESA's ERS-rumfartøj og L-band radarbilledoptagelser fra Japans JERS-1. Desuden anvendes en DEM (Digital Elevation Model) udledt af SRTM (Space Shuttle Radar Topography Mission).

"Landsat er velegnet til at give et foreløbigt kendskab til et område, så vi kan se eventuel vegetation og overfladevand," forklarede Senegas. "Fra et geologisk synspunkt er det desuden interessant også at kunne skelne klipper”.

ERS-radaren viser højdeforskellene i overfladen, herunder relevante geologiske strukturer, f.eks. forkastninger, diger og især nedgravede afvandingskanaler (wadis), som ofte kan fungere som vandforsyninger. JERS-1-radaren har en større signalbølgelængde, og kan derfor "kigge" dybere under jordens overflade i vandfattige områder og afsløre tegn på vand.

Vha. teknikker, der tidligere blev benyttet ved søgning efter olie, gas og mineraler, har Alain Gachet fra RTF stykket oplysningerne sammen og udarbejdet kort over potentielle vandressourcer: "De optiske billedoptagelser viser overfladen. ERS "kigger" i 50 cm's dybde, mens JERS-1 når ned på maksimalt 20 meters dybde, så tilsammen kan de give os et tværsnit af landskabet. Radaroptagelser kan vise unormal fugtighed i undergrunden, som kan være tegn på grundvand – vi har udviklet særlige matematiske værktøjer til at udpege disse steder".

Den egentlige prøve var, da hjælpearbejderne vha. kortene skulle bore efter vand. Senegas tilføjede:

"For at projektet kan lykkes, skal det accepteres af de lokale teams, som derfor skal være en del af processen. De ved ingenting om jordobservation, men viste sig at være særdeles interesserede i teknikken”.

"For dem var figurerne på kortet tegn på, at der med stor sandsynlighed var vand i området. Deres boringer inden for figurerne havde vist, at der var potentielle vandforsyninger – det gjaldt også boringer uden for figurerne, men ikke i en grad, der gjorde dem anvendelige".

Gachet tog selv til Chad for at deltage i undersøgelserne: "Flygtningens situation er desperat, og vand udgør et værdifuldt råstof. Tidligere foregik brøndboringerne stort set på basis af lokalt kendskab og grundlæggende geofysiske teknikker med en succesrate på 50 %, hvilket var temmelig godt forholdene taget i betragtning, men stadig et stort spild af tid og penge. Nu kan vores kort føre dem til de bedste steder. De behøver blot at følge dem."

Projektets anden fase er at bruge kortene til at undersøge forslagene til placering af nye lejre. Der er foreløbig planlagt fem nye lejre, men undersøgelsen viste, at der ikke var vand i nærheden. I stedet viste der sig at være syv mere velegnede steder med nærliggende vandressourcer, tæt på knudepunkter for transport, med en velegnet topografi og tørre jordbundsforhold.

Planen er at udvide dækningen i det østlige Chad afhængigt af situationen, tilføjede Senegas. Bønderne i Chad kan anvende de samme data i fremtiden, og de særdeles nøjagtige kort kan gå hen og blive en del af et geografisk informationssystem (GIS), som kan opfylde de nationale behov.

"Det tredje aspekt er, at den lokale befolkning forhåbentlig kan få glæde af kortene, når den aktuelle krise er overstået," konkluderer Senegas. "Her bor under normale forhold kun op til 30.000 personer, som har måtte dele det lidt de har med flygtningene. Disse kort kan være nyttige, fordi de kan fortælle bønderne, at hvis de graver i et bestemt område, så vil de med stor sandsynlighed kunne finde vand til deres marker."

Gachet tilføjede: "Der er ikke egentlig vandmangel i området, men mangel på en vandpolitik. Jeg rejste ved regntidens begyndelse. Det er to måneders intens regnvejr, men regnen fordamper typisk, inden det kan fylde grundvandsreserverne. Satellitkortene kan i fremtiden lede den lokale befolkning hen, hvor det er bedst at bygge dæmninger på tværs af wadis, som kan tilbageholde og lagre vand".

Om Radar Technologies France

RTF er et privat firma, der benytter tidligere tiders erfaring i søgning efter guld- og olieforekomster til indvinding af underjordisk vand til humanitære formål.

RTF's erfaring inden for radarbilledoptagelser fra rummet begyndte i 1996, hvor man anvendte satellitdata kombineret med jordbundsundersøgelser med henblik på at gøre nye guld- og oliefund i regnskoven i Congo. Virksomheden yder nu assistance til større olieselskaber som f.eks. Shell, Agip, Total, Exxon samt humanitære organisationer med henblik på udarbejdelse af kort over vandressourcer i ørkenområder, f.eks. i Libyen, Chad og det centrale Australien.

Om UNOSAT

UNOSAT, der drives af UNOPS (United Nations Office for Project Services), er et almennyttigt konsortium, som blev grundlagt af ESA's Earth Observation Market Development Programme sammen med det franske CNES (Centre National pour les Etudes Spatiales) og det franske udenrigsministerium.

UNOSAT fremskaffer geografiske informationsprodukter til FN-agenturer, internationale humanitære hjælpeorganisationer og udviklingslande og har indgået aftaler med førende dataleverandører, f.eks. Spot Image og Space Imaging Eurasia, samt virksomheder som Gamma Remote Sensing og Digitech, der forvandler rå satellitdata til brugbare produkter og kort.

UNOSAT anvender også satellitdata i igangværende udviklingsprojekter på steder som på grænsen mellem Mauritanien og Senegal, i Det Afrikanske Horn og i Nicaragua.

UNOSAT har indgået et partnerskab med RESPOND Consortium - en GSE-aktivitet (GMES Services Element), der samarbejder med de humanitære hjælpeorganisationer om at forbedre deres adgang til kort, satellitoptagelser og geografiske oplysninger.