Stjernen der nægter at dø
Med kun fem kendte eksemplarer er det et sjældent dyr i den kosmiske jungle, som det er lykkedes ESA’s røntgen-observatorium at få på kornet. Himmellegemet SGR 1627-41 er kun en snes kilometer i omkreds, vejer det dobbelte af Solen og roterer om sig selv med en hastighed af 2,6 sekunder per omdrejning.
Selvom den befinder sig langt borte i en fjern egn af vores galakse og kun er en bagatel af mellem 10 og 30 kilometer i diameter, kan vi nogle gange iagttage SGR 1627-41. SGR står for Soft Gamma-ray Repeater, og denne kosmiske zombie, der er resterne af en afdød stjerne, afsender med jævne mellemrum voldsomme udladninger af røntgenstråling.
Resterne af døde stjerner kaldes også neutronstjerner. De er blandt andet kendt for deres ekstreme massetæthed. Selvom SGR 1627-41 kun er en snes kilometer i omkreds, vejer den det dobbelte af Solen. Det, som adskiller SGR’erne fra andre neutronstjerner, er et meget kraftigt magnetfelt – ca. tusind gange stærkere end det normale.
Det var NASA’s røntgenobservatorium Compton, som i 1998 opdagede objektet, der dengang udsendte godt 100 korte udladninger gennem en periode på seks uger. Derefter gik den tilsyneladende i sig selv, inden røntgenteleskoperne nåede at få målt dens rotationshastighed. Hastigheden er blandt andet vigtig, hvis man vil vide, hvor gammel en neutronstjerne er. Siden har den været den eneste SGR med ukendt rotationshastighed.
Sidste sommer vågnede SGR 1627-41 til live igen. ESA’s røntgenobservatorium i kredsløb om Jorden, XMM-Newton, kunne ikke umiddelbart stille ind på positionen. Det var ikke muligt at vende instrumenterne mod objektet samtidig med, at observatoriets solpaneler var vendt mod Solen. Derfor måtte astronomerne vente tålmodigt i fire måneder, indtil Jorden var nået så langt i sin bane om Solen, at det var muligt at kombinere observationerne med opretholdelse af fartøjets strømproduktion. I den periode blev SGR 1627-41 langt svagere, men takket være de følsomme instrumenter ombord lykkedes det alligevel at gennemføre observationerne i september 2008.
Blandt andet kan astronomerne nu slå fast, at denne kosmiske zombie roterer om sig selv med en fart af 2,6 sekund per omdrejning. Det lyder måske svimlende hurtigt, men er faktisk væsentligt langsommere end den hastighed, som nydannede neutronstjerner roterer med. Ud fra observationerne vurderer forskerne, at SGR 1627-41 er dannet for et par tusinde år siden.
Astronomerne er nu spændt på, om objektet vil flamme op endnu en gang. Det vil gøre det muligt at lave en ny måling af rotationshastigheden. Ved at sammenligne med den seneste måling kan man finde ud af, om SGR 1627-41 er ved at bremse op.
Et andet spørgsmål er, om objektet vil udsende en gigant-udladning. Det er set tre gange i alt fra andre SGR'er, men endnu ikke fra SGR 1627-41. Det siger lidt om voldsomheden af sådanne udbrud, at selvom strålingen har rejst halvvejs gennem Mælkevejen, rammer den Jorden med samme kraft som et soludbrud, der jo – i astronomisk sammenhæng – må siges at opstå meget tæt på os selv.
