Unikke arktiske data med dansk fodaftryk

Polarforskeren Alain Hubert besøgte for nyligt ESA for at overrække et unikt sæt måledata. Sammen med sin kollega Dixie Dansercoer vandrede han sidste år ud på ishavet for tage turen fra Sibirien til det nordlige Grønland over Nordpolen - en rute, der aldrig før var prøvet.

Ekspeditionen var timet til at passe sammen med starten af det internationale polarår 2007-2008. Undervejs måtte de to polarforskere udholde helt ned til minus 40 grader, møde isbjørne samt det utrolige fysiske hårde krav om at slæbe tunge slæder hen over den trykkede havis, der har samlet sig adskillige meter højt, og tæt ved åbent hav, hvor isen var sprækket. Alligevel tog Hubert og Dansercoer sig tid til at foretage målinger af sneen og isens tykkelse for hver 50 km. Datasættet skal bruges til at kontrollere de målinger, som ESA’s kommende is-satellit CryoSat-2 skal udføre.

Alain Hubert fortæller:

"Det var faktisk ikke svært at foretage disse målinger for CryoSat. Det blev en del af vores rutine. Den vanskelige del af ekspeditionen var at sætte den ene fod foran den anden, når isen omkring os sprækkede. Som medstifter af the International Polar Foundation og som forsker ønsker jeg at skabe en bro mellem videnskab og samfundet. Ved at observere forandringer, der opstår i det skrøbelige arktiske miljø, får vi en bedre forståelse af effekterne ved klimaforandring og i sidste ende af Jorden som et samlet system. CryoSat er en spændende mission, der hjælper med at finde svaret på spørgsmålene om polarisen, så vi er rigtig glade for at kunne bidrage gennem denne tur."

Da CryoSat-2, der efter planen skal opsendes næste år, er designet til at måle bittesmå variationer i tykkelsen af den flydende havis og isen på land, er det af stor betydning at forstå den effekt, den overliggende is kan have på målingerne af istykkelsen. Af samme årsag har ESA et valideringsprogram, der indeholder et antal målekampagner i felten i polarregionerne. De samlede målinger fra isen er afgørende for at forstå og karakterisere de geofysiske uvisheder i CryoSat's produkter, så dataen bliver fortolket så præcist som muligt.

Ved en præsentation i forrige uge i ESA-ESTEC i Holland overrakte Alain Hubert dataene til ESA's projektleder for CryoSat-2, Richard Francis, som sagde:

"Da information målt dybt nede fra sneen indeholder helt centrale og præcise kort over is- tykkelsens forandring over tid, er der relativt få grundmålinger til rådighed. Så da Alain tilbød at foretage målinger på sin ekspedition, var vi i CryoSat-projektet meget taknemmelige".

Alain og Dixie var dog også glade for at få hjælp fra en eksisterende ESA-satellit. Under ESA's projekt Polar View, som leverer logistisk støtte til det internationale polarår, fik de billeder fra Envisat til at guide dem igennem et område med farlige revnedannelser i isen. Alain forklarer:

"Da vi nærmede os kysten ved det nordlige Grønland, begyndte havisen ved Lincoln havet at sprække på en ret kaotisk måde, hvilket kom meget uventet. Vi fandt ud af, at der ikke var nogen måde, hvorpå vi kunne gennemføre den planlagte rute. Vi blev dog heldigvis hjulpet af ekspeditionens ruteplanlægger, der fik sine informationer fra Danmarks Tekniske Universitet, som igen anvendte data fra ESA's Envisat satellit til at hjælpe os med at navigere udenom det åbne hav og nå sikkert i land".

Malcolm Davidsen, der er valideringsansvarlig for ESA's CryoSat, siger:

"ESA har nu frigivet dataene fra sneen samlet af ekspeditionen til CryoSat valideringshold. Holdet har været ivrige for at få disse data og starte analysen af dem. I sidste ende forventer vi at disse data, sammen med kernen af ESA's sponsorerede luftbårne målekampagner og lignende initiativer fra andre polarekpeditioner, vil hjælpe os til bedre at kunne måle forandringen af istykkelsen over tid fra rummet med CryoSat-2".