Vi bliver katapult for komet-fartøj
ESA’s fartøj Rosetta er på en langvarig rejse, der skal kulminere med et stævnemøde med en komet. En manøvre tæt på Jorden skal give fartøjet den nødvendige fart.
Der skal godt med fart på, hvis man har tænkt sig at slå følgeskab med en komet. Og det er netop opgaven for ESA’s fartøj Rosetta. I maj 2014 vil fartøjet møde kometen 67P Churyumov-Gerasimenko langt ude i Solsystemet og derefter følge den på dens færd ind mod Solen. 13. november 2009 passerer Rosetta tæt forbi Jorden. Gensynet med vores planet skal bruges som en katapult. Når Rosetta svinger rundt om os, vil Jordens tyngdekraft levere det sidste skub og bringe kometjægeren op på den rette hastighed.
Der har tidligere været rumfartøjer, som kortvarigt har passeret forbi kometer på tæt hold. Rosetta bliver imidlertid det første fartøj i rumfartens historie, der ikke stiller sig tilfreds med at tage nogle få billeder, mens kometen passerer i svimlende fart. For det første skal Rosetta placere den første landingssonde, der nogensinde er anbragt på en komet, og for det andet skal fartøjet selv følge med kometen i over et år – måske helt op til to år.
Siden opsendelsen i 2004 har Rosetta fulgt en sindrig rute, som blandt andet har haft det formål at muliggøre en række såkaldte ”swing-by”, hvor man udnytter tyngdekraften fra en planet til at give fartøjet ekstra fart. Manøvren 13. november er det sidste swing-by, der skal øge Rosettas fart fra de nuværende 13,3 km/sek til 16,6 km/sek. Altså fra ca. 48.000 km/t til ca. 60.000 km/t.
Under manøvren vil en række af fartøjets instrumenter, som normalt befinder sig i dvaletilstand for at spare på strømmen, blive vækket til live. Dels for sikre, at de fortsat virker, dels for at producere en række nye optagelser af Jorden og Månen.
