N° 53–2023: Euclids første billeder: På tærsklen til det smukke mørke

Euclid, vores detektiv i det mørke univers, er på en svær opgave: At udforske, hvordan mørkt stof og mørk energi har fået vores univers til at tage sig ud, som det gør i dag. 95 % af vores kosmos ser ud til at være lavet af disse mystiske ’mørke’ enheder Men vi ved ikke, hvad de er, da de kun på meget subtil vis ændrer, hvordan de ting vi godt kan se, tager sig ud og bevæger sig.

For at afsløre den ’mørke’ påvirkning af det synlige univers vil Euclid bruge de næste seks år på at observere former, afstande og bevægelser, der er op til 10 milliarder lysår væk. Ved at gøre dette vil Euclid skabe det største kosmiske 3D-kort nogensinde.

Det, som gør Euclids blik på kosmos til noget særligt, er teleskopets evne til at skabe et bemærkelsesværdigt skarpt billede af både synligt og infrarødt lys fra et enormt stykke af himlen i én arbejdsgang.

De billeder, der offentliggøres i dag, viser denne særlige evne: Fra lyse stjerner til matte galakser viser observationerne disse himmellegemer i fuld udstrækning – og billederne forbliver meget skarpe, selv når der zoomes ind på fjerne galakser.

”Mørkt stof trækker galakserne sammen og får dem til at rotere hurtigere, end det kan lade sig gøre, hvis der kun er synligt stof. Mørk energi er det, der får universet til at udvide sig hurtigere og hurtigere. Euclid vil for første gang give kosmologerne mulighed for at studere disse konkurrerende mørke mysterier sammen”, forklarer ESAs videnskabsdirektør, professor Carole Mundell. ”Euclid vil give vores forståelse af kosmos som sådan et enormt løft, og disse udsøgte Euclid-billeder viser, at missionen er klar til at hjælpe os med at finde svar på et af de største mysterier i den moderne fysik”.

”Vi har aldrig før set astronomiske billeder med så mange detaljer. De er endnu mere smukke og skarpe, end vi turde håbe på, og de viser os mange hidtil ukendte sider af velkendte områder i det nære univers. Nu er vi klar til at observere milliarder af galakser og studere deres udvikling over kosmisk tid”, siger René Laureijs, videnskabsmand på ESAs Euclid-projekt. 

”Vores høje standarder for dette teleskop har vist sig at give pote. At der er så mange detaljer i disse billeder skyldes et specielt design af optikken, perfekt fremstilling og samling af teleskop og instrumenter, samt ekstrem nøjagtighed inden for styring af retning og temperatur”, tilføjer Giuseppe Racca, projektleder på ESAs Euclid-projekt.

”Jeg vil gerne takke og lykønske alle, der har været med til at gøre denne ambitiøse mission til en realitet, som viser, hvad man kan opnå med europæisk dygtighed og internationalt samarbejde. De første billeder, Euclid har taget, er ærefrygtindgydende og minder os om, hvorfor det er så vigtigt, at vi drager ud i rummet og lærer mere om universets mysterier,” siger ESAs generaldirektør, Josef Aschbacher.

Zoom ind på universet gennem Euclids øjne

Galaksehoben Perseus

Dette utrolige snapshot fra Euclid er en revolution inden for astronomien. Billedet viser 1.000 galakser i Perseus-hoben og dertil over 100.000 andre galakser længere væk i baggrunden.

Mange af disse matte galakser er ikke før blevet set. Nogle af dem er så fjerne, at det har taget 10 milliarder år for deres lys at nå frem til os. Ved at kortlægge disse galaksers fordeling og former vil kosmologerne blive i stand til at lære mere om, hvordan mørkt stof har formet det univers, vi ser i dag.

Det er første gang, et så stort billede lader os se så mange Perseus-galakser med sådan en detaljerigdom. Perseus er en af de mest massive strukturer, vi kender i universet, og den ligger ’kun’ 240 millioner lysår fra Jorden.

Astronomer har demonstreret, at galaksehobe som Perseus kun kan dannes, hvis der er mørkt stof i universet. Euclid vil observere adskillige galaksehobe som Perseus på tværs af den kosmiske tid, og afsløre det ’mørke’ element, der holder sammen på dem.

Læs mere (link til billedtekst)

Spiralgalaksen IC 342

I løbet af teleskopets levetid vil vores detektiv i det mørke univers afbilde milliarder af galakser og afsløre den hidtil usete indflydelse, mørkt stof og mørk energi har på dem. Derfor er det passende, at en af de første galakser, Euclid observerede, har kælenavnet ’Den skjulte galakse’ – også kendt som IC 342 eller Caldwell 5. Takket være dets infrarøde syn har Euclid allerede afdækket vigtige oplysninger om stjernerne i denne galakse, som i stor udstrækning ligner vores egen Mælkevej.

Læs mere (link til billedtekst)

Den irregulære galakse NGC 6822

Euclid vil observere lyset fra galakser op til 10 milliarder lysår væk for at skabe et 3D-kort over universet. De fleste galakser i det tidlige univers er ikke indbegrebet af den pæne spiral, men er i stedet irregulære og små. De er byggestenene til større galakser som vores egen, og vi kan stadig finde nogle af disse galakser ret tæt på os. Den første irregulære dværggalakse, som Euclid observerede, hedder NGC 6822 og ligger ganske tæt på os – kun 1,6 millioner lysår fra Jorden.

Læs mere (link til billedtekst)

Kuglehoben NGC 6397

Dette funklende billede viser Euclids blik på en kuglehob ved navn NGC 6397. Dette er den kuglehob, der er næstmest tæt på Jorden, og den er omkring 7.800 lysår væk. En kuglehob er en samling af hundredtusindvis af stjerner, der holdes sammen af tyngdekraften. Lige nu kan intet andet teleskop end Euclid observere en hel kuglehob på én gang og samtidig skelne mellem så mange stjerner i hoben. Disse matte stjerner fortæller os Mælkevejens historie, og om hvor det mørke stof kan findes.

Læs mere (link til billedtekst

Hestetågen

Euclid viser os et spektakulært panoramabillede af Hestehovedtågen, der er rigt på detaljer, som også er kendt som Barnard 33 og er en del af stjernebilledet Orion. Forskerne håber at kunne finde såvel mange matte og hidtil usete planeter med jupitermasse som spæde brune dværge og nye stjerner, mens de stadig er ”babyer” her i Euclids nye observation af denne ”kosmiske vuggestue”.

Læs mere (link til billedtekst)

Snart kommer der nye opdagelser

Euclids første blik på kosmos er ikke blot smukt, men har også enorm værdi for forskersamfundet.

For det første viser det, at Euclids teleskop og instrumenter præsterer utroligt godt, og at astronomerne kan bruge Euclid til at studere både fordelingen af masse i universet og universets udvikling i størst mulig skala. Når mange observationer af denne kvalitet, som dækker store stykker af himlen, kombineres, vil vi kunne se kosmos' mørke og skjulte dele.

For det andet indeholder hvert billede en stor mængde nye oplysninger om det nære univers (klik på hvert billede for at få mere at vide om dette). ”I de kommende måneder vil forskerne i Euclid-konsortiet analysere disse billeder og udgive en række videnskabelige artikler i tidsskiftet Astronomy & Astrophysics, sammen med artikler om Euclid-missionens videnskabelige mål og instrumenternes præstation”, tilføjer Yannick Mellier, leder af Euclid-konsortiet.

Sidst og ikke mindst tager disse billeder os hinsides mørkt stof og mørk energi ved også at vise, hvordan Euclid vil skabe et overflødighedshorn af oplysninger om individuelle stjerners og galaksers fysik.

Vi gør os klar til rutinemæssige observationer

Euclid nåede Jordens/Solens librationspunkt 2 om bord på en SpaceX Falcon 9-raket fra Cape Canaveral-rumstationen i Florida, USA, kl. 17:12 CEST den 1. juli 2023. I månederne efter opsendelsen har forskere og ingeniører været travlt optaget af at teste og kalibrere Euclids videnskabelige instrumenter. Teamet er i gang med de sidste finjusteringer af rumfartøjet, inden de rutinemæssige, videnskabelige observationer begynder i starten af 2024.

Gennem en periode på seks år vil Euclid undersøge en tredjedel af himmelrummet med en hidtil uset præcision og følsomhed. Efterhånden som missionen skrider frem, vil data fra Euclids skatkammer blive frigivet én gang om året og blive gjort tilgængelige for det globale forskersamfund via Astronomy Science Archives, som har base hos ESAs Europæiske Rum- og Astronomicenter i Spanien.

Om Euclid

Euclid er en europæisk mission, som er bygget og ledet af ESA med bidrag fra NASA. Euclid-konsortiet – som består af over 2.000 forskere fra 300 institutioner i 13 europæiske lande samt USA, Canada og Japan – er ansvarlig for at stille videnskabelige instrumenter og ditto dataanalyse til rådighed. ESA valgte Thales Alenia Space som den førende entreprenør til at bygge satellitten og dens servicemodul, mens Airbus Defence and Space blev udpeget til at udvikle nyttelastmodulet, herunder teleskopet. NASA leverede detektorerne til det nær-infrarøde spektrometer og fotometer, NISP. Euclid er en mission i mellemklassen inden for ESAs kosmiske visionsprogram.

Hvis du ønsker at vide mere, bedes du kontakte:

ESA Media Relations

E-mail: media@esa.int

Sociale medier

Twitter: @esa @ESA_Euclid
Instagram: Europeanspaceagency, 
Facebook: EuropeanSpaceAgency, 
YouTube: ESA

Billeder

https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Search?SearchText=euclid  

Videoer

https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Search?SearchText=Euclid&result_type=videos

Vilkår og betingelser for brug af ESA-billeder og videoer:

www.esa.int/spaceinimages/ESA_Multimedia/Copyright_Notice_Images

https://www.esa.int/spaceinvideos/Terms_and_Conditions

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om ESA-billeder eller videoer, bedes du kontakte os direkte på spaceinimages@esa.int og spaceinvideos@esa.int.

Om Den Europæiske Rumorganisation

Den Europæiske Rumorganisation (ESA) er Europas indgang til rummet.

ESA er en mellemstatslig organisation, der blev oprettet i 1975 med missionen om at forme udviklingen af Europas rumkapacitet og sikre, at investeringer i rummet kommer borgerne i Europa og verden til gode.

ESA har 22 medlemslande: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien. Slovenien, Slovakiet, Letland og Litauen er associerede medlemmer.

ESA har etableret formelt samarbejde med fire medlemslande i EU. Canada deltager i visse ESA-programmer under en samarbejdsaftale.

Ved at koordinere de finansielle og intellektuelle ressourcer hos sine medlemmer kan ESA gennemføre programmer og aktiviteter, der strækker sig langt ud over enkelte europæiske landes rækkevidde. Organisationen arbejder især sammen med EU om implementeringen af Galileo- og Copernicus-programmerne samt med Eumetsat om udviklingen af meteorologiske missioner.

Læs mere om ESA på www.esa.int.

 

For yderligere information:

ESA Newsroom and Media Relations Office 

Email: media@esa.int