Bygrænsen i 1972 på et billede fra 2009

Traditionelt blev ændringer i landdækket, som for eksempel tilfældig bymæssig udbredelse, vurderet ved hjælp af demografiske oplysninger og luftfotografier. I dag anvender man også satellitbilleder optaget med intervaller til at konstatere ændringer i brugen af jorden og landdækket. Faktisk er disse data nu rutinemæssigt tilgængelige med frekvenser på ned til en dag mellem billedoptagelserne og med rumlig opløsning på fra få decimeter til flere kilometer. Den mest almindelige teknik til satellitovervågning af bymæssige forandringer handler om sammenligning af kort over landdække baseret på billedoptagelser fra forskellige år.

Vi skal anvende Landsat-data, da denne satellit har leveret informationer om Jordens overflade i de sidste 4 årtier. Desuden har Landsat-data forskellige spektrale bånd. Som beskrevet i afsnittet Remote Sensing i Remote Sensing Principles på denne webside repræsenterer de forskellige farver signaler fra bymæssige områder og fra vegetation, vand og jord. De kan anvendes til at skelne mellem typer af arealanvendelse. Ved hjælp af disse oplysninger skal vi nu fremstille et arealanvendelseskort.  
 
Der er to generelle metoder til fremstilling af arealanvendelseskort fra et satellitbillede: overvåget og uovervåget klassifikation. Vi skal anvende den overvågede metode, der baseres på oplysninger fra en ekstern kilde, eller oplysninger hentet fra billedet selv af en erfaren billedfortolker, eller endelig oplysninger fra udvalgte prøvesteder, der er blevet besøgt på landjorden.

Endelig foreslår vi, at der arbejdes med værktøjet GIS i LEOWorks billedbehandlingssoftwaren for at generere bygrænsen i de forskellige år og beregne den urbaniserede overflade på hvert billede. Dette er en kvantitativ tilgang på linje med den, der foretages professionelt på et byplanlægningskontor.