| | | Victoriaøen - finansdistriktet (fra MEGACITIES) | | Lagos - Baggrund
Metropolen Lagos er den største smeltedigel for Vestafrikas etniske grupper samt det handelsmæssige centrum for en nation med 108 millioner indbyggere. Lagos er Nigerias ældste og største by. Det er også den største by i det tropiske Afrika. Den har dog overgivet rollen som hovedstad til en mindre by ved navn Abuja. Alligevel er Lagos stadig det største handels- og financentrum i Nigeria.
Hjertet af Lagos er Lagosøen, hvor alle de større banker, stormagasiner og restauranter befinder sig. De fleste af ambassaderne og de største huse ligger på øerne Victoria og Ikoyi. Disse tre øer udgør det meste Lagos centrHjertet af Lagos er Lagosøen, hvor alle de større banker, stormagasiner og restauranter befinder sig. De fleste af ambassaderne og de største huse ligger på øerne Victoria og Ikoyi. Disse tre øer udgør det meste af Lagos centrum. Resten af byen, der bebos af trefjerdedele af befolkningen, har meget dårlige boligforhold og er meget tæt befolket (op til 200.000 pr. km²). De fleste familier lever i et enkelt værelse, der indimellem er på under 8 m², og de deler køkken og toilet med naboerne.
| | | Sammenhobning og overbefolkning komplicerer udviklingen af Lagos forstæder (fra MEGACITIES) | Der er ingen nøjagtige statistiske data for befolkningstallet for Lagos, selvom FN vurderede tallet til at være over 13,4 millioner i år 2000, hvilket ville gøre Lagos til verdens syvendestørste by. Samme FN-statistikker viser, at Lagos er den hurtigstvoksende by i verden, og det vurderes, at befolkningstallet vil overstige 20 millioner i 2020. I så fald vil Lagos være verdens tredjestørste by.
Lagos blev grundlagt som et Yoruba-samfund af fiskere og landmænd i det 17. århundrede. I 1861, da den britiske kolonialisering startede, voksede Lagos befolkningstal til omkring 20 000, og den fik ry for at være centrum for skibsfart og handel samt et tilflugtssted fra de lokale krige. Byen blev hovedstad i Sydnigeria i 1906. I 1914 blev Sydnigeria og Nordnigeria lagt sammen og dannede Kolonien og protektoratet Nigeria. Den øverste leder var Generalguvernøren med residens i hovedstaden Lagos.
Befolkningstallet for Lagos nåede 700.000 i 1960, da Nigeria blev uafhængigt. Siden da er byen vokset jævnt, selv om den mistede sin status af hovedstad i december 1991. Den væsentligste årsag var, at Lagos lå inden for grænserne af hjemlandet for en af landets største etniske grupper.
Den nye hovedstad Abuja blev bygget på et stort set ubeboet sted nær midten af landet og mellem hjemlandene for de tre største etniske grupper. | |