Congobækkenet - Øvelse med brug af Landsat-data - Fortsat
Det er vanskeligt for det menneskelige øje at udskille forskellige elementer på Jordens overflade på et gråtoneskala billede. Derfor er det en fordel at kombinere 3 gråtoneskala Landsat-billeder til et RGB farvebillede. RGB betyder rød (kanal 3), grøn (kanal 2) og blå (kanal 1), og det anvender de fysiske træk fra det additive farvesystem.
De forskellige genstandes farver afhænger af, hvilket bånd man har valgt til kombinationen, fordi alle genstande har deres egne strålingskarakteristika, spektrale fingeraftryk. Forskellige kombinationer giver mulighed for forskellige gengivelser af det samme element. Vi vil nu afprøve nogle af dem i den næste øvelse. Kombination med naturlige farver En farvekombination visende naturlige farver kræver den Røde (bånd 3 - 0,63 - 0,69µm), den Grønne (bånd 2 - 0,52 - 0,60µm) og den Blå (bånd 3 - 0,45 - 0,52µm) Landsat-kanal. Denne kombination giver et billede, der er meget lig et farvebillede med naturlige farver. Åbn programmet LEOWorks. Hvis du endnu ikke har downloadet billederne af Congobækkenet, gå til Download i toppen af denne øvelse, og følg anvisningerne. Vælg File>Open. En dialogboks vises. Vælg mappen Congo, og vælg billederne Congo_Landsat_Band_1.tif, Congo_Landsat_Band_2.tif og Congo_Landsat_Band_3.tif. Vælg Image>Combine from...>Red Green Blue. Der åbner en menu. Vælg billederne Congo_Landsat_Band_1.tif for Rød, Congo_Landsat_Band_2.tif for Grøn og Congo_Landsat_Band_3.tif for Blå, og klik på OK. Det nye billede er et farvebillede visende naturlige farver fremstillet af 3 kanaler med synligt lys. Men det har stadig ikke de helt rigtige farver på grund af de endnu ikke forbedrede data. Vælg (aktivér) det første billede Congo_Landsat_Band_3.tif, og vælg Enhance>Interactive Stretching. Der vises et histogram. Flyt den venstre blå linie for Input Histogram til det venstre startpunkt for Input Histogram. Flyt derefter den højre røde linie til det højre startpunkt for Input Histogram, og klik på Apply. Bemærk ændringerne i det kombinerede billede. Konvertér de andre to billeder på samme måde.
Beskriv billedet, og prøv at inddele billedets elementer i 5
klasser - tæt skov, buskads, klart vand, mudret vand og skyer.
Kombination med falske farver For at øge muligheden for fortolkning af satellitbilleder bruges der farvebilleder visende falske farver, falskfarve billeder. I de fleste tilfælde bruger et falskfarve billede mindst én infrarød kanal. Det infrarøde område er meget nyttigt i forbindelse med fortolkning af Jordens overflade, fordi det består af reflekteret og udsendt energi. Infrarød er ikke synlig for det menneskelige øje men sender en masse information. I særdeleshed reflekterer planter meget mere energi i det nærinfrarøde end i det synlige område af det elektromagnetiske spektrum. Selv planternes sundhedstilstand kan konstateres ud fra intensiteten. Af og til kan falskefarve billeder vise skjulte træk. Hvilke er de skjulte træk i farvebillede med naturlige farver? Er der skjulte dele af vegetation eller vandoverflader? Åbn programmet LEOWorks. Hvis du endnu ikke har downloadet billederne af Congobækkenet, gå til Download i toppen af denne øvelse, og følg anvisningerne. Vælg File>Open. En dialogboks vises. Vælg mappen Congo, og vælg det første billede Congo_Landsat_Band_2.tif. Åbn også Congo_Landsat_Band_4.tif og Congo_Landsat_Band_7.tif. Vælg Image>Combine from...>Red Green Blue. Der åbner en menu. Vælg billedet Congo_Landsat_Band_7.tif for Rød, Congo_Landsat_Band_4.tif for Grøn og Congo_Landsat_Band_2.tif for Blå, og klik på OK. Forbedr rådataene på samme måde som beskrevet i øvelsen Kombination med naturlige farver.
Hvordan skiftede klassernes farver fra billedet med naturlige farver til falskfarve billedet?
Kan klasserne identificeres på begge billeder? Hvilket billede foretrækker du til at skelne mellem satellitbilledets elementer? Prøv en anden kombination. Vælg File>Open. En dialogboks vises. Vælg mappen Congo, og vælg billederne Congo_Landsat_Band_1.tif, Congo_Landsat_Band_2.tif og Congo_Landsat_Band_4.tif. Vælg Image>Combine from...>Red Green Blue. Der åbner en menu. Vælg billedet Congo_Landsat_Band_4.tif for Rød, Congo_Landsat_Band_2 for Grøn og Congo_Landsat_Band_1.tif for Blå, og klik på OK. Forbedr rådataene på samme måde som beskrevet i øvelsen Kombination med naturlige farver. Dette nye billede er en falskfarve kombination af tre gråtoneskala billeder. Beskriv billedet, og prøv at inddele billedets elementer i 5 klasser - tæt skov, buskads, klart vand, mudret vand og skyer.
Hvilke konklusioner kan der drages ud fra de grønne dele af billedet?
Forklar dine overvejelser.
Sammenlign de to falskfarve billeder. Forklar forskellene og lighederne mellem billederne. Kombinér et falskfarve billede ved hjælp af kanal 7 for Rød, kanal 1 for Grøn og kanal 2 for Blå. Hvad kan du sige om anvendeligheden af billedet? Prøv nu en kombination efter eget valg, og bemærk variationerne. Last update: 18 Juni 2013
|