| Congobækkenet - Øvelse med brug af Landsat-data
| | Billede med naturlige farver af Congobækkenet | | Placering Billedet er en farvekombination visende naturlige farver af de tre synlige kanaler rød, grøn, blå (RGB) for en Landsat-scene. Pixelstørrelsen er 114 meter x 114 meter, og der er 512 x 512 pixels i billedet. Således dækker billedet et areal af ca. 58,4 km x 58,4 km. Men hvilken del af de 4,1 million km² af det store Congobækken viser billedet? Og hvad er navnet på floden, der løber ind i Congobækkenet fra nordøst?
Åbn programmet LEOWorks. Hvis du endnu ikke har downloadet billederne af Congobækkenet, gå til Download i toppen af denne øvelse, og følg anvisningerne.
Åbn billedet Congo_Landsat_Band_321_114m.tif. Vælg File>Open. En dialogboks vises. Vælg mappen Congo, og vælg billedet Congo_Landsat_Band_321_114m.tif.
Vælg View>Cursor Position/Value. Der åbner et vindue. Placér trådkorset på det sted, hvor floderne mødes, og notér længde- og breddegraden. Det er kun muligt på grund af det GeoTIFF-format, der anvendes til dataene, da GeoTIFF indeholder geografiske data som koder.
Ved hjælp af informationen fra vinduet Cursor Position skal du finde på et kort over Centralafrika finde navnene på de floder, der løber ind i den større Congoflod på dette sted.
| | | Landsat ETM | Beskrivelse af Landsat-data Landsat-data
Den amerikanske satellit Landsat 7 ETM er den 6. jordobservationssatellit fra NASA i denne serie (opsendingen af Landsat 6 mislykkedes i 1993). Det er den seneste i rækken af jordobservationssatellitter siden 1972. Derfor udgør Landsat-systemet den længstvarende kontinuerlige registrering af Jordens overflade. Hovedopgaverne for alle Landsat-satellitterne falder inden for monitorering af miljøet, vurdering af katastrofer, planlægning af anvendelsen af jord og regioner, kartografi, overvågning af arealer og søgning efter olie og mineraler. Deres drift er blevet stadigt forbedret.
I dag har Landsat ETM 8 kanaler, fra synligt lys (kanalerne 1,2,3) til nær og melleminfrarød (kanalerne 4,5,7) og termisk stråling (kanal 6). Opløsningen ved jordoverfladen er 15 meter for den pankromatiske kanal (8) og 30 meter for kanalerne 1 - 5 og 7. Den termiske kanal 6 har en opløsning på 80 meter. Landsat 7 satellitten opererer i et cirkulært, solsynkront kredsløb nær polen.
Lær mere om LANDSAT-satellitprogrammet (NASA).
Download PDF med en tabel med tekniske oplysninger for Landsat båndene. | | Congo River Basin, FRC, 18 February 2001 | | Beskrivelse af billederne af Congobækkenet Åbn programmet LEOWorks. Hvis du endnu ikke har downloadet billederne af Congobækkenet, gå til Download i toppen af denne øvelse, og følg anvisningerne.
Åbn billederne. Vælg File>Open. En dialogboks vises. Vælg mappen Congo, og vælg det første billede Congo_Landsat_Band_1.tif.
Åbn også alle de andre billeder.
Alle billederne skal have forbedret både lysstyrke og kontrast.
Vælg (aktivér) det første billede Congo_Landsat_Band_1.tif, og vælg Enhance>Histogram Equalization. Billedet ændres. Konvertér alle de andre billeder på samme måde.
Hvert eneste billede afspejler en del af det elektromagnetiske spektrum mellem 0,45 µm og 12,5 µm (det synlige lys går fra 0,45 µm til 0,7 µm).
Der er så mange forskellige bånd, fordi forskellige træk på Jordens overflade kan ses i forskellige dele af det elektromagnetiske spektrum, eller de samme træk ser forskellige ud i de forskellige dele af spektret. Det betyder, at alle træk eller genstande på billederne ses i forskellige farver, når de belyses (herunder med infrarødt). For at kunne skelne genstande efter deres farve, har vi brug for et instrument, der kan måle i mange bånd, der dækker alle de synlige farver samt den infrarøde sektor.
Se på billederne, og fordel dem i to ensartede kategorier. Bemærk især vandet og det nordvestlige område med vegetation.
Sammenlign de to grupper med tabellen med de forskellige Landsat-databånd. Kan disse to grupper også identificeres her?
Hvad er det specielle træk for congo_landsat_pan.tif?
| |