Generelt overblik over Kathmandudalen med optiske billeder
|  | Kathmandudalen set fra Landsat ETM d. 27. december 2001; 120m/pixel | |
Dalen
Du har naturligvis hørt om Kathmandu som hovedstaden i Nepal - men for at få et mere detaljeret kendskab til byens geografiske situation er det vigtigt at vide præcist, hvor den ligger. Det er som at tegne et virtuelt kort i hovedet.
Og derfor skal du se i dit atlas, hvis du ikke allerede har dannet dig et billede. Søg i indholdsfortegnelsen over stednavne for Kathmandu, og studér den geografiske situation. Bemærk bjergene, der omkranser byen, floderne der løber gennem byen, og eventuelle søer, ørkener, skove og gletsjere i nærheden af byen, og endelig de nærmeste byer og beliggenheden af Kathmandu i Nepal. Læg også mærke til nabostaterne.
Alle disse oplysninger vil hjælpe dig med at forstå og gennemgå oplysningerne i casestudierne.
LANDSAT-billedet viser Kathmandudalen med Nepals hovedstad af samme navn i midten. Dalen er ca. 25 km lang og 15 km bred med en gennemsnitlig højde over havet på 1.200 m. Der er mere end 60 byer og landsbyer i dalen. Den største, Nepals hovedstad Kathmandu, er klart synlig i midten af billedet. Øst for byen ses landingsbanerne i Tribhuvan International Airport, og byen Patan ses mod sydøst. Byen er omkranset af landbrugsarealer. De høje Himalayabjerge ligger mod nord. Adskillige floder og vandløb som f.eks. Bagmati, der tydeligt ses i bymidten, udspringer i bjergene, krydser dalen og strømmer mod syd ud i Gangesfloden.
Find billedet i et atlas eller på et regionalt kort over Kathmandu og dalen. Benævn de geografiske træk som byer, floder og bjerge.
Studér de forskellige farver på billedet, og fordel dem på geografiske enheder (klasser af overfladedækning).
Prøv at opdele billedet i forskellige højdezoner.
Observér regionerne med skovbevoksning. Hvilke er de fysiske karakteristika for alle de skovbevoksede regioner i forhold til topografien?
Hvor er der andre områder med frodig bevoksning (næsten lineær)? Hvilket geografisk træk er årsagen til denne bevoksning?
Hvad er årsagerne til fordelingen af skovbevoksede områder på dette billede?
| | | Landsat 7 ETM |
Beskrivelse af LANDSAT-data
LANDSAT-data
Den amerikanske satellit LANDSAT 7 ETM er den 6. jordobservationssatellit fra NASA i denne serie (opsendelsen af LANDSAT 6 mislykkedes i 1993) siden 1972. Derfor udgør LANDSAT-systemet den længstvarende, kontinuerlige registrering af Jordens overflade. Hovedopgaverne for alle LANDSAT-satellitterne falder inden for monitorering af miljøet, vurdering af katastrofer, anvendelsen af jord og regional planlægning, kartografi, områdestyring samt søgning efter olie og mineraler. Deres drift er blevet stadigt forbedret.
I dag har LANDSAT ETM 8 kanaler, fra synligt lys (kanalerne 1, 2, 3) til nær og melleminfrarød (kanalerne 4, 5, 7) og termisk stråling (kanal 6). Opløsningen ved jordoverfladen er 15 meter for den pankromatiske kanal (8) og 30 meter for kanalerne 1 - 5 og 7. Den termiske kanal 6 har en opløsning på 80 meter. LANDSAT 7-satellitten opererer i et cirkulært, solsynkront kredsløb nær polen.
Se Technical Tekniske data for LANDSAT-bånd. (PDF)
| | Naturlig farve billede af Kathmandu med brug af båndene 3, 2, 1 | |
Multispektral billedkombination
Før du går i gang med øvelserne, skal du downloade de nødvendige billeder. Download Kathmandu.zip i højre menu.
I denne øvelse vil vi bruge billeder fra LANDSAT 7 ETM optaget i den tørre årstid den 27.12.2001. Billedernes opløsningsgrad ved jordoverfladen er 30 m/pixel.
Menneskets syn er beregnet til at tolke den farvede verden. Det gør det svært for det menneskelige øje at vælge forskellige træk på jordoverfladen på et gråskalabillede. Derfor er det nyttigt at kombinere 3 gråskalabilleder fra LANDSAT til et RGB-farvebillede.
RGB i en ægte farvekombination betyder rød (bånd 3), grøn (bånd 2) og blå (bånd 1), og det anvender de fysiske træk fra det additive farvesystem.
De forskellige træks farver afhænger af, hvilket bånd man har valgt til kombinationen, fordi alle genstande har deres egen spektrale signatur. Forskellige kombinationer giver mulighed for forskellige gengivelser af det samme træk. Vi vil nu afprøve nogle af dem i den næste øvelse.
| 
1
