ESAEducationHjemVejr og klimaGlobale forandringerNaturkatastrofer
   
Forandring af kystlinien
Donau-deltaetOlieforurening fra borerig
Skovrydning
Bardia National ParkCongobækkenetKameng-Sonitpur Elephant ReserveKilimanjaroRondoniaShillong og Guwahati
Is
Antarktis 2003Klimaforandringer og gletsjereGletscheres tilbagesmeltning i AlperneGletsjerisens bevægelseGletsjeranalyse ved hjælp af radarbillederMonitorering af gletschere i HimalayaTelemåling af is og sne
Urbanisering
CairoCordobaKathmanduHimalayaKathmandudalenLagos
Vegetation
Annapurna Conservation AreaForsvundet i AndesbjergeneNgorongoro Conservation AreaNiger-indlandsdeltaetSydamerika
 
 
 
 
 
printer friendly page
Baggrund
 
Deforestation
Skovrydning i forbindelse med bygningen af et hydroelektriske kraftværk
 
Skovrydning er fældning af naturligt forekommende skov, så almindelig skovhugst i skovbrugene falder ikke ind under denne definition. Men skovrydning er et stort problem i de få resterende tropiske regnskove i verden, som for eksempel regnskoven i Amazonas, Congo-bassinet samt regnskoven i Sydøstasien. Studier viser, at menneskets aktiviteter har haft meget stor indflydelse på den naturlige vegetation i de sidste 300 år.

Regnskove spiller en væsentlig rolle i det globale kulstofkredsløb ved at optage CO2 fra luften og omdanne den til ilt. Det har man efterhånden vidst og anerkendt i nogle årtier. Ikke alene optager skovene CO2 fra luften, de frigiver også en stor mængde kulstof, når de bliver fældet eller afbrændt, fordi kulstofkoncentrationen i skovene er højere end i dyrkede afgrøder eller græsarealer, og det meste af kulstoffet i skovene lagres snarere i den stående biomasse end i jorden.

Desuden indeholder skovene i troperne en stor rigdom af planter og dyr, hvoraf mange endnu ikke er blevet opdaget, og som kun lever på det specifikke sted. Det vurderes, at mere end 5 millioner plante- og dyrearter, måske helt op til 30 millioner arter, lever i regnskovene. Skovrydning fører til destruktion af deres habitat, hvilket igen kan føre til udslettelse på masseplan. Invasion af anderledes, ukendt, fauna og flora kan føre til forsvinden af arter, der ikke er vant til denne form for konkurrence.

Storstilet skovrydning i troperne påvirker også de mennesker, der lever der. Der sker en opløsning af deres traditionelle leveform, fordi de ofte lever af deres naturlige omgivelser. Skovrydning fører ikke kun til, at deres ressourcer forsvinder, omdannelsen til landbrugsland fører også til miljøforurening på grund af brugen af pesticider. Når disse mennesker tvinges til at flytte til en anden region, fordi deres jord nu omdannes til landbrugsland, er de ofte udsat for forskelsbehandling, når det kommer til herredømmet over og rettighederne til jorden. Og sidst, men ikke mindst, har de ikke de nødvendige antistoffer til at bekæmpe infektioner, da de ikke tidligere har været i kontakt med mange af vores smitsomme sygdomme.  
 
Map of the state of Rondonia
Kort over staten Rondonia, der grænser op til Bolivia
Rondonia (Brasilien)
 
Når der tales om skovrydning, bliver regnskoven i Amazonas ofte nævnt, fordi store arealer af denne skov er forsvundet i løbet af de seneste årtier.

Staten Rondonia i Brasilien er et godt eksempel på denne skovrydningsproces i Amazonas. Rondonia er en stat i det vestlige Brasilien ved grænsen til Bolivia.

Der er mange forskellige årsager til sådan en storstilet skovrydning. I de fleste tropiske lande er den vigtigste årsag til rydningen af skovene, at der er behov for uspoleret jord til udvikling af landbruget. Det betyder for det meste, at der etableres permanente gårde, enten i stor eller lille målestok. De er oftest placeret langs veje i regnskoven, og det fører til fiskebensmønsteret. Historisk set er skovene blevet ryddet for at få frigjort jord til græsland eller til skovbrug. Denne storstilede skovrydning i Brasilien begyndte i 1980’erne sammen med anlæggelsen af nye veje i de tætte tropiske regnskove.
 
 

 


Skovrydning i Rondonia
Indledning
Øvelser
Øvelse 1: Inspektion af billederneØvelse 2: Bestemmelse af omfanget af det skovryddede areal
 
 
 
   Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.