Livet i rummet

Under astronauternes ophold på den internationale rumstation (ISS) skal de bo og arbejde i et miljø, der er meget anderledes end her på Jorden. Men de skal stadig vaske sig, gå på toilettet, spise og drikke og holde sig sunde og i god form. Den vægtløse tilstand ombord på ISS betyder, at astronauterne skal tilpasse disse aktiviteter til forholdene.

ISS kredser om Jorden i en højde af 400 kilometer, og alt skal transporteres derop. Det betyder, at astronauterne skal opbevare ressourcer som vand og mad, og at affald skal holdes på et absolut minimum.

I denne række videoklip, som er filmet under OasISS-missionen med ESA-astronaut Frank De Winne, forklarer han og nogle af de andre besætningsmedlemmer, hvordan de lever om bord på ISS. Onlineundervisningen kan anvendes som del af den læseplansrelaterede undervisning i personlig hygiejne, mad og ernæring, motion og sundhed.

Personlig hygiejne

Uanset om du er hjemme, i skole eller på ferie, skal du hver dag sørge for din personlige hygiejne. Hvad omfatter det? Du skal for eksempel vaske dig, børste tænder, gå på toilettet og tage i hvert fald nogenlunde rent tøj på.

Astronauterne på ISS skal også sørge for den personlige hygiejne. Der er ikke ret meget plads på ISS, og pladsen skal deles af helt op til 13 personer ad gangen, så det kan blive temmelig ubehageligt, hvis nogen ikke vasker sig! Lad os begynde med det grundlæggende:

Tænderne

Hvorfor har vi tænder, og hvad bruger vi dem til? Hvordan passer man sine tænder? Hvorfor er det så vigtigt at passe sine tænder? Skriv, hvorfor du mener, tænder er nyttige?

Hvor mange forskellige typer tænder kan du se og føle – Tænderne med skarpe kanter foran i munden hedder fortænder. De spidse tænder ved siden af fortænderne hedder hjørnetænder, og de bredere, ujævne tænder i siderne hedder kindtænder. Efterhånden, som man bliver større, taber man mælketænderne, og de blivende tænder vokser ud. Disse tænder skal holde resten af dit liv, og derfor er det en god idé at passe dem godt!

Tæl, hvor mange tænder du har. Tegn et billede af de tænder, som du kan se i spejlet. Hvad hedder de forskellige dele (emalje, gumme, kæbe...)? Find ud af, hvad vi bruger hver del til.

Eksperiment: Effekten af cola på tænder

Hvis du har tabt en tand – for eksempel en mælketand – kan du anbringe den i et glas med cola eller en anden sodavand, som du normalt drikker. Se på tanden i glasset hver dag i en uge. Hvad sker der med tanden?

Tegn et billede af tanden, som den ser ud før og efter, at den har ligget i væsken. Ved du, hvorfor den ændrer sig? Kan du tænke dig til, hvorfor det er vigtigt, at du ikke drikker meget sodavand? Hvad er det i sodavandets 'brus', som ødelægger tanden? Hvorfor bruger vi tandpasta? Hvor mange gange om dagen skal vi børste tænder med tandpasta?

Svar:
De fleste mindre børn har 20-25 tænder i munden. Vi skal børste tænder for at forhindre huller i tænderne og dårlig ånde. Hvis du holder op med at børste tænder, vil du komme til at lugte ud af munden, og tænderne får huller og kommer til at gøre ondt.

Alle slags sodavand med brus indeholder syre, der kan skade tandemaljen. Hvis du børster tænder med flourtandpasta, kan det hjælpe med til at forhindre huller og gøre dine tænder stærkere. Det får også munden til at lugte friskt! Når du vågner om morgenen, er en af de første ting, du gør, at børste tænder. Hvorfor skal du gøre det?

Når du spiser, forbliver nogle af madens sukkerstoffer i munden. Bakterier lever af dette sukker og danner syre. Denne syre opløser tandemaljen og kan lave huller. Det gør ondt! (Tandpine) Du skal gå regelmæssigt til tandlægen for at få undersøgt tænderne, så du undgår at få huller i dem. Alle har brug for at holde tænderne sunde og rene - også astronauter i rummet! Der er jo langt til tandlægen, hvis de skulle få tandpine!

I rummet:

Astronauterne børster tænder helt almindeligt ligesom dig, men der er en forskel! Prøv at se, hvordan alting 'svæver' rundt.

Det er fordi, der på den internationale rumstation (ISS) ikke er nogen tyngdekraft til at trække alting nedad ligesom på Jorden. Rumstationen kredser så hurtigt rundt om Jorden (28.000 kilometer i timen) ved den korrekte hastighed og i den korrekte retning, at den ikke falder ned på Jorden, men hele tiden falder rundt om Jorden. Og det er netop fordi den falder, at alting inden i stationen er vægtløst. Så alting svæver!

Selv vand og tandpasta. Astronauterne sluger tandpastaen efter tandbørstningen (tandpastaen er nemlig spiselig), og bagefter tørrer de munden med en våd klud. Astronauterne skal lukke munden så meget til som muligt, når de børster tænder, så tandpastaen ikke svæver ud!

At gå på toilettet på ISS

Når alting ‘svæver’ i rummet, hvordan går man så på toilettet? Der er et specielt toilet på ISS (i det russiske modul Zvezsda). Der bliver installeret et toilet mere i det amerikanske modul, nu hvor besætningen om bord er fuldtallig.

Astronauterne skal spænde sig selv fast for at undgå, at de svæver væk. Og i stedet for et toilet med vandskyl er der et udsugningsrør, der fjerner affaldet i en luftstrøm ned i et hul. Det faste affald bliver derefter presset sammen og oplagret til senere bortskaffelse. Urinen indsamles til senere genbrug. Det er godt nok en mærkelig måde at gå på toilettet på!

At spise og drikke om bord på ISS

Ernæring spiller ligesom motion en meget vigtig rolle for at holde astronauterne sunde og raske.

Mad bruges ikke kun til at sikre det nødvendige antal kalorier, så arbejdet kan klares. Måltiderne er også vigtige sociale sammenkomster for folk, der er langt væk fra venner og familie. Maden tilberedes på en speciel måde, fordi vægtløsheden kræver visse tilpasninger, så maden ikke svæver væk fra tallerkenerne. Astronauterne skal også spise visse typer mad for at modvirke effekterne af opholdet i rummiljøet.

De får lov til at vælge, hvilke retter de har lyst til, så længe det samlede kalorietal og næringsværdierne holdes inden for de godkendte grænser: 2800 kalorier om dagen. Bakkerne med mad forberedes til den enkelte astronaut på Jorden, og den sendes til ISS, før han/hun ankommer dertil. Bakkerne opbevares i et af modulerne og mærkes. De røde bakker indeholder mad fra Rusland, og de blå bakker indeholder mad fra USA eller de europæiske lande. Maden skal specialbehandles for at kunne holde sig i lang tid og fylde så lidt som muligt.

Mad i rummet

Der spises mange slags mad i rummet:

 

• Mad der skal rehydreres:Vandet er fjernet fra maden for at gøre den lettere at opbevare. Det kaldes også frysetørring. På ISS tilsættes vandet igen, før maden spises. Det drejer sig om drikkevarer (te, kaffe, appelsinjuice) og kornprodukter som havregryn.
• Termostabiliseret mad: Det er varmebehandlet mad, der kan opbevares ved stuetemperatur. Det meste af frugten og fisken (tun) tilberedes i dåser med ringåbner. Desserter pakkes i plastkopper.
• Bestrålet mad: Det meste af oksekødet er tilberedt og pakket i bløde folieposer og steriliseret med ioniserende stråling, så det kan opbevares ved stuetemperatur.
• Friske madvarer: som æbler og ananas – er ofte friske leverancer, der ankommer sammen med de nye besætningsmedlemmer.
• Madvarer i naturlig form: kan være nødder og småkager.

Astronauterne bruger bakkerne som tallerkener, og alting skal enten klemmes ud af en tube eller pose. Kan du forestille dig, hvad der ville ske, hvis drikkevaren eller krummerne fik lov til at slippe løs og svæve alle mulige steder hen? Se bare på alt det elektriske udstyr… ja, en ren katastrofe!
Det er meget dyrt at transportere al denne mad og vandet op til rumstationen, så alt skal veje så lidt om muligt og være let at opbevare.

Eksperiment: forekomsten af brun overflade på eller forrådnelse af moden frugt med eller uden brug af C-vitamin i forhold til luft

Materialer:
Destilleret vand, æbler, bananer, stave af blegselleri og gulerod, C-vitaminpiller. Små plastskåle, en kniv, skeer og paptallerkener.

Indledning:
Når du udsætter madvarer som æbler og bananer for luft, hvad sker der så? De bliver brune på grund af iltning. Denne iltning ødelægger maden. I rummet skal vi spare på pladsen og vægten af visse friske madvarer for at undgå affald i form af skræller og kernehuse. Maden skal også pakkes i portioner til én person. Det kan gøres ved at skære frugter og grøntsager i skiver og forhindre, at de bliver ødelagt af luften.

Nu skal du se, hvordan det kan gøres med et hæmmende stof.

Metode:
1. Kom vand i 2 små, dybe skåle. Opløs en C-vitaminpille i den ene, og lad den anden være rent vand. Mærk hver skål med dens indhold.
2. Skær en frugt i seks lige store stykker. Kom to stykker i hver af de to skåle med væske. Sørg for, at de er helt dækket med væsken, og lad dem stå i 10 minutter.
3. Læg de sidste to stykker på en paptallerken. Mærk den 'ubehandlet'.
4. Tag hvert stykke frugt op af væsken med en ske, og læg dem på to forskellige paptallerkener.
5. Gentag eksperimentet med forskellige frugter og grøntsager.
6. Lad alle 3 tallerkener stå i en time, og tjek, om frugten er blevet brun.

Diskussion:

• Hvilke frugter og hvilke grøntsager blev ikke så brune som de andre?
• Kan du komme i tanke om et andet hæmmende stof, der kan bruges til at konservere frugt og grønt, og som også er spiseligt?
• Undersøg, om mængden af C-vitamin har betydning for, hvor hurtigt frugt og grønt bliver brunt. Hvordan gør du det?

Svar:

• Frugt og grøntsager behandlet med C-vitamin er mindre ødelagte. Det er fordi, C-vitaminet fungerer som en antioxidant og forhindrer, at ilten gør madvarerne brune.
• Sukker, salt, syre (eddike)...
• Forslag: Skær C-vitaminpillerne i halve og kvarte. Opløs dem i den samme mængde vand, som du brugte til den hele pille. Se, om der er nogen forskel, når der bruges en mindre mængde C-vitamin.

Motion og fitness

Menneskets krop er udviklet på Jorden i et tyngdekraftsfelt: Vægtløsheden gør det sværere at udføre selv små opgaver. Astronauterne skal spænde sig grundigt fast, ellers svæver de væk - selv det at skrive på computer bliver svært. Rumvandringer kan være udmattende og belaste musklerne.

Det betyder, at astronauterne skal bruge tid på at motionere og holde sig sunde for at kunne udføre arbejdet på ISS og vende tilbage til Jorden i god form. Ombord er der et løbebånd og en motionscykel (uden dæk!). Astronauterne skal motionere mindst 2 timer hver dag for at holde sig i god form.

Der er også forskellige taljer og reb, lidt ligesom i et fitnesscenter på Jorden, hvor de kan lave styrketræning. Det hjælper alt sammen med til at holde deres knogler og muskler i god form, hvilket også er meget vigtigt, når de vender tilbage til Jordens tyngdekraft. Deres fysiske kondition skal holdes på så godt et niveau som muligt.