ESA’s forpost nord for polarcirklen
Den nordligste europæiske jordstation ved svenske Kiruna er den naturlige kontrolstation for is-satellitten CryoSat
Forskere over hele kloden vil gerne blive klogere på det globale klima. Derfor sidder de klar, når den europæiske rumfartsorganisation ESA’s satellit CryoSat i begyndelsen af oktober sendes op med det formål at følge ændringerne i Jordens isdække. Men de første, som modtager data fra satellitten, bliver de 25 medarbejdere ved den nordligste jordstation inden for det europæiske rumsamarbejde. Den ligger i Salmijärvi tæt ved Kiruna i det nordlige Sverige.
”Vi foretager en let bearbejdning af satellittens data, så de bliver nemmere at håndtere for brugerne. Derefter distribuerer vi dem”, fortæller stationens leder Christer Kyllergård.
Brugerne bliver forskere inden for alle relevante felter. Og da klimaspørgsmålet nærmest er arketypen for et multidisciplinært område, vil rigtig mange felter i sagens natur være relevante.
”Alle, som ønsker at modtage data fra CryoSat, kan få lov til det. Det gælder uanset om man sidder på et svensk universitet eller på den anden side af kloden. Man skal sådan set bare meddele, at man er interesseret”, siger Christer Kyllergård og tilføjer, at henvendelsen naturligvis skal ske til ESA, ikke direkte til stationen i Salmijärvi.
Mens de fleste kommunikationssatellitter for eksempel har baner over Ækvator, har CryoSat bane over polerne. Det betyder, at kontrolstationen helst skal ligge så tæt som muligt ved en af polerne for at have mest muligt kontakt med satellitten. Det gør Kiruna til det naturlige valg. Forestiller man sig en kontrolstation i nærheden af Sydpolen anvendt, skulle den have ligget på Antarktis for at ligge lige så tæt på Sydpolen som Kiruna er på Nordpolen.
Selve kontrollen over CryoSat foregår i et samarbejde mellem Salmijärvi og ESA’s kontrolcenter ESOC i Tyskland. ESOC genererer de kommandoer, som skal styre satellitten, og sender dem til den svenske jordstation, som videresender dem til CryoSat. Tilbage kommer data, der viser, hvordan satellitten har reageret på kommandoerne og hvordan den i det hele taget har det. Disse data sender Salmijärvi-stationen videre til ESOC.
Den svenske station har lang erfaring med denne type opgaver. Stationen blev oprindeligt bygget for at klare kommunikationen med de to første europæiske miljøsatellitter ERS-1 og ERS-2. Nogle år senere fik Salmijärvi desuden ansvaret for verdens hidtil største miljøsatellit Envisat, som blev sendt op i 2002. Envisat er den største satellit, som ESA nogensinde har sendt op.
Artiklen indgår i en serie på ESA's webportal om nordiske forskeres engagement i is-satellitten CryoSat, der er planlagt til opsendelse 8. oktober. Serien markerer, at målinger af is og sne er af særlig nordisk interesse. Der vil være en ny artikel hver tirsdag og torsdag frem til opsendelsen.
