God start på månerejse

Europa er på vej mod Månen. Satellitten SMART-1 fra den europæiske rumfartsorganisation ESA fik i weekenden en perfekt start på sin rejse.

Ombord har rumfartøjet stjernekameraer udviklet på Danmarks Tekniske Universitet, ligesom den danske virksomhed Terma A/S har bidraget til skabelsen af fartøjet (læs artiklerne "Guld til Månen i dansk udstyr" og "Danske test før mission til Månen", klik på links ude til højre).

SMART står for Small Missions for Advanced Research in Technology. Altså små missioner, der tjener til at opnå teknologiske fremskridt inden for rumfarten. Blandt andet anvendes en helt ny motortype, en såkaldt ion-motor (læs artiklen "Først Månen, så det ydre rum").

Der bliver formentlig flere SMART-missioner, derfor kaldes denne for SMART-1.

SMART-1 var en af tre passagerer ombord på en Ariane 5 løfteraket, som blev opsendt fra den europæiske rumbase Kourou i Fransk Guyana klokken 01.14 dansk tid 28. september.

42 minutter efter opsendelsen var alle tre satellitter blevet frigjort korrekt i en midlertidig bane. Det højeste punkt i denne bane ligger tæt på den bane 36.000 km. over Jorden, hvor det er muligt for en satellit at følge Jordens rotation, så den holder sig over samme punkt på Jorden.

Mens de to andre satellitter netop skal manøvrere sig frem mod en sådan geostationær placering, er den nuværende højde over Jordens overflade kun et lille skridt på vejen for SMART-1.

Rumfartøjet har udfoldet sine solcelle-paneler, som blandt andet skal forsyne ion-motoren med strøm. Desuden underkastes de forskellige systemer ombord på SMART-1 diverse indledende kontrol, som forventes afsluttet 4. oktober. Når procedurerne har godtgjort, at systemerne virker, vil selve ion-motoren blive aktiveret. Dermed bliver det muligt at begynde at hæve SMART-1's bane.

I første omgang skal motoren bruges til at hæve det laveste punkt på den bane, som rumfartøjet bevæger sig ad. I løbet af ca. 80 dage vil det laveste punkt blive hævet fra 750 til 20.000 km. Dermed vil SMART-1 være i sikkerhed oven over de strålingsbælter, der omgiver Jorden.

Derefter gælder det om at få hævet det højeste punkt på rumfartøjets bane. Når SMART-1 når op i en afstand fra Jorden på 200.000 km vil fartøjet modtage betydelige "træk" på grund af Månens tyngdekraft, hver gang det passerer.

Sidst i december 2004 samt sidst i januar og sidst i februar 2005 skal SMART-1 foretage tre manøvrer, hvor Månens tyngdekraft udnyttes til at fange fartøjet ind, så det skifter fra at være i kredsløb om Jorden til at gå i kredsløb om Månen.

Derefter skal motoren skifte rolle. Fra at accellerere SMART-1 skal den virke bremsende, så kredsløbet om Månen gradvist bliver tættere på vores nabo.

I april 2005 vil fartøjet begynde sit egentlige videnskabelige arbejde, som går ud på at indsamle et væld af nye oplysninger om Månen. Herunder især om Månens geologi og teorien om, at Månen er et "barn" af Jorden, dannet ved et sammenstød mellem Jorden og et andet stort himmellegeme.

Som lederen af ESA's teknologiprogrammer, danske Niels E. Jensen, sagde, da SMART-projektet blev præsenteret for dansk presse i august:

"Projektet svarer til at vi sendte 1.000 geologer til Månen".