Hidtil største arktiske ozon-hul
Marts måned bød på den kraftigste udtynding af ozonlaget over Arktis, siden de regelmæssige målinger begyndte.
Den europæiske rumfartsorganisation ESA’s satellit Envisat har målt de hidtil laveste niveauer af ozon på den nordlige halvkugle. Baggrunden for rekorden menes at være usædvanlige vejrforhold i marts 2011.
Ozon er et beskyttende atmosfærisk lag, der findes i omkring 25 kilometers højde og fungerer som et sollys-filter, der beskytter livet på Jorden mod skadelige ultraviolette stråler. Disse stråler kan øge risikoen for hudkræft og skade livet i havet.
Nedbrydningen af ozon er forårsaget af ekstrem kulde i stor højde kombineret med tilstedeværelsen af ødelæggende ozon-gasser i atmosfæren som klor og brom, der stammer fra syntetiske produkter såsom chlor-fluor-carboner (CFC), der blev udfaset med Montreal protokollen fra 1987, men fortsætter med at være til stede i atmosfæren.
Fænomenet kendes især fra Antarktis, hvor temperaturen om vinteren altid bliver meget lav. Over Arktis har der traditionelt ikke været helt så koldt, og udtyndingen af ozonlaget heller ikke helt så kraftig. Netop i år har et arktisk vejrfænomen, den såkaldte polare hvirvel, imidlertid været ekstraordinært stærk. Hvirvlen har isoleret luftmassen over Arktis fra opblanding med sydligere luftmasser. Det har skabt temperaturer, der er omtrent lige så lave, som det kendes fra Antarktis.
Fænomenet indtraf sidste gang i 1997. Det er endnu for tidligt at sige, hvilken sammenhæng, der kan være mellem klimaforandringer og størrelsen af ozonhullet over Arktis.
