Klimaet ændrer sig mest i nord
Jo længere mod nord man kommer, jo kraftigere bliver ændringerne i klimaet. Danske meteorologer er spændte på opsendelsen af CryoSat: satellittens data vil vise, om modellerne er rigtige
Forskellige meteorologiske modeller har forskellige bud på fremtidens klima, men en ting er næsten alle modeller enige om: Klimaet i Arktis vil ændre sig både hurtigere og kraftigere end noget andet sted på kloden.
”Alene af den grund bliver det spændende at følge de data, som CryoSat kommer til at levere”, siger meteorolog Jens Hesselbjerg Christensen, der arbejder med udvikling af klimamodeller på Danmarks Meteorologiske Institut, (DMI). Sidste år bidrog DMI til rapporten ”Impacts of a Warming Actic”. Rapporten er udgivet af netværket ”Arctic Climate Impact Assesment (ACIA), der minder om FN’s klimapanel IPCC, men altså koncentrerer sig om det arktiske område.
”Satellitdata er det bedste værktøj man har til at verificere, om de modeller, vi har udviklet, er rigtige”, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Ifølge klimaforskerne vil opvarmningen af kloden være mere markant, jo længere mod nord man befinder sig. For eksempel forudsiger ACIA-rapporten, at årsmiddeltemperaturen i Danmark vil være ca. 3 grader højere om 75 år, men hele 7 grader højere i det nordligste Grønland.
Der er naturligvis mange forhold, som kan nå at få indflydelse på, hvor kraftig temperaturstigningen faktisk går hen og bliver. Men tendensen ligger fast: ændringerne vil slå kraftigst igennem nordpå.
Om ændringerne i klimaet det arktiske område vil få konsekvenser for Europa, vil Jens Hesselbjerg Christensen nødigt spå om:
”Jeg har da også set filmen ”The day after tomorrow”, hvor Golfstrømmen bryder sammen, og det udløser dramatiske ændringer i klimaet. Om sådan noget faktisk kan ske er der mildest taget meget stor uenighed om blandt klimaforskere. Vi ved, at Golfstrømmen har været fraværende i tidligere tider, men det har været under istid. Det er ikke tidligere sket under en mellemistid – som vi jo befinder os i nu. På den anden side nærmer vi os i øjeblikket temperaturer, der ikke er set i meget lang tid, så jeg vil være meget forsigtig med at udelukke at Golfstrømmen svækkes. Den er da en joker i spillet. Det er dog værd at slå fast, at de lynhurtige forandringer, som forekommer i ”The day after tomorrow”, er helt urealistiske”.
Den danske klimaforsker understreger, at selve de stigninger i temperaturen, som hidtil er målt, ikke er enestående høje set i længere tidsperspektiv. Blandt andet kan man læse ud af iskerneboringer, at temperaturen i Grønland tidligere er hoppet i størrelsen 4-6 grader, lige som det forudsiges i ACIA-modellen.
”Men de tidligere hop er også primært forekommet under istider. I sig selv er temperaturen ikke steget forfærdelig meget, men spørgsmålet er, om vi kommer ud over et ”point of no return”, hvor klimaet kommer ud af balance og man får en selvforstærkende virkning. Det kan vi ikke umiddelbart svare på. Her vil det være af stor værdi at få opdaterede satellitdata af høj kvalitet. Og jo længere tid satellitten er i funktion, jo bedre analyser kan vi lave”, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Han tilføjer, at DMI også kan bruge CryoSats data i forbindelse med de daglige vejrudsigter:
”Mængden af havis i Arktis er en vigtig brik for vejrets udvikling. Samtidig har vi meget få målinger til rådighed i Arktis, så CryoSat vil absolut forbedre grundlaget for vores vejrudsigter”.
Artiklen indgår i en serie på ESA's webportal om nordiske forskeres engagement i is-satellitten CryoSat, der er planlagt til opsendelse 8. oktober. Serien markerer, at målinger af is og sne er af særlig nordisk interesse. Der vil være en ny artikel hver tirsdag og torsdag frem til opsendelsen.
