Komet-mission godt i gang

Rosettas mission begyndte her til morgen 2. marts kl. 08:17 dansk tid, da en europæisk Ariane 5-løfteraket blev sendt op fra Guyana Space Centre, Europas rumbase i Kourou i Fransk Guyana. Løfteraketten placerede uden problemer sit øverste trin og Rosetta-fartøjet i et indledende kredsløb om Jorden. Ca. to timer senere, kl. 10.14 dansk tid, antændte det øverste rakettrin sin egen motor for at nå den undvigelseshastighed, der kræves for at komme fri af Jordens tyngdefelt og gå ind i et kredsløb om Solen. Rosetta-sonden blev frakoblet kort tid efter.

Rosetta er den første sonde nogensinde, der er designet til at gå i kredsløb omkring en komets kerne og sende et landingsfartøj ned på dens overflade. I over et år vil sonden foretage et grundigt studie af dette levn fra den primitive stjernetåge, der fødte vores solsystem for omkring 5 milliarder år siden.

ESAs Space Operations Centre (ESOC) i Darmstadt, Tyskland, har etableret kontakt med sonden, mens den flyver væk fra jorden med en relativ hastighed på ca. 3,4 km/s. ESOC vil lede Rosetta-operationerne under hele missionen. I løbet af de næste otte måneder vil systemerne ombord på rumfartøjet blive testet, og dets måleinstrumenter vil blive taget i brug. Derefter bliver rumfartøjet sat i dvaletilstand under hovedparten af dets ti år lange rejse gennem solsystemet.

En ti år lang odyssé

Rosetta vil i løbet af sin rejse blive genaktiveret ved passager af Jorden (tre gange) og Mars (en gang). Passagerne bruges til at give ekstra fart. Rosetta skal være i høj fart, når den møder kometen. Ellers kan den ikke gøre Churyumov-Gerasimenko følgeskab. Desuden vil Rosetta blive ”vækket”, når den passerer en asteroide – det vil ske mindst én gang

Omkring midten af 2011, hvor Rosetta er ca. 800 millioner km fra Solen, vil rumfartøjet antænde sin hovedmotor og begynde en manøvre i det ydre rum, der vil føre det ind i en skæringsbane med kometen, som det vil tage næsten tre år at nå.

Rosetta vil blive permanent genaktiveret i januar 2014, når den går ind i en seks måneder lang tilnærmelsesfase, hvor sonden langsomt nærmer sig kernen af kometen Churyumov-Gerasimenko. Kometen vil på dette tidspunkt stadig være langt fra Solen, og dens kerne bør være i ro.

Churyumov-Gerasimenko en af de periodiske kometer, der blev ”fanget” i det indre solsystem, efter at de kom for tæt på Jupiter. Kometen blev opdaget i september 1969 på Almaty Astrophysical Institute i Kasakhstan. Den blev fundet af astronomen Klim Churyumov fra Kiev Universitet i Ukraine på billeder taget af hans kollega Svetlana Gerasimenko fra Institut for astrofysik i Dushanbe i Tadsjikistan.

Sonde rammer med gå-hastighed

Studier af kometens kredsløb viser, at den blev indfanget for ganske nylig efter at have været for tæt på Jupiter i 1840 og 1959. Kometen bevæger sig nu i et 6,6 år langt elliptisk kredsløb omkring Solen med en hældning, der er lav i forhold til Jordens. Dens perihelium (det punkt i dens kredsløb, der er nærmest Solen) ligger mellem Jordens og Mars’ kredsløb, mens dens aphelium (kredsløbets fjerneste punkt) ligger længere ude end Jupiter. Som en del af forberedelserne til Rosettas mission blev kometens kerne observeret gennem Hubble-rumteleskopet, som afslørede et uensartet legeme med en diameter på ca. 4 km. Churyumov-Gerasimenko er en relativt ”ny” komet i det indre solsystem, og den er derfor et lovende mål for studiet af materiale fra det primitive solsystem.

Rosetta vil gå ind i et kredsløb ca. 25 km over kernen i august 2014. Derefter vil sonden foretage en detaljeret kortlægning af kernens overflade, og der vil blive valgt en landeplads for Philae, Rosettas 100 kg tunge landingsfartøj. Philae vil blive nedkastet fra en højde på ca. 1000 meter, og på grund af kernens ringe tyngdekraft vil landingsfartøjet ramme overfladen med gåhastighed. Landingsfartøjet vil endda være nødt til at forankre sig selv til overfladen med en harpun for at undgå at blive stødt tilbage. Philae vil herefter operere fra overfladen i mindst en uge, hvor landingsfartøjet vil sende billeder med meget høj opløsning, der giver oplysninger om kernens yderste skorpe. Moderfartøjet vil sende disse data videre til Jorden.

Rosetta vil så fortsætte sine observationer af kometens kerne i over et år og som minimum indtil december 2015. Rosetta vil med andre ord sidde på første række, når den overvåger, at kometens aktiviteter begynder at « vågne », efterhånden som den kommer tættere på Solen og når sit periphelium i oktober 2015.

Dansk strømforsyning

Rosetta-sonden er bygget for ESA af et industrikonsortium, der omfatter mere end 50 europæiske virksomheder med EADS Astrium i spidsen. Sonden er et 3 tons tungt rumfartøj med solpaneler, der har et imponerende vingefang på 32 meter. Dette er den første sonde, der er designet til at rejse videre end Mars’ bane og som samtidig bruger solceller til sin strømforsyning.

Den danske virksomhed Terma A/S har leveret en række systemer til Rosetta. Terma har dels leveret strømforsyningen, som skal sørge for, at der holdes meget nøje hus med spænding og strømforbrug under missionen. Desuden har Terma leveret Check-Out Systemet og Software Validerings Faciliteten, som har været centrale elementer i samlingen, integrationen og aftestningen af Rosetta før opsendelsen.

Ud over landingsfartøjet Philae medbringer Rosetta en videnskabelig nyttelast på 165 kg, der består af 11 instrumenter, som er udviklet i fællesskab af ESA-medlemslandene, USA, Grækenland, Ungarn og Taiwan.

Fire af disse instrumenter er beregnet til observation af kernen: det ultraviolette spektrometer ALICE, højopløsningskameraet OSIRIS, billedspektrometret VIRTIS og mikrobølgeradiometret/spektrometret MIRO. Yderligere tre instrumenter vil studere kernens sammensætning og dens emanationer: spektrometrene COSIMA og ROSINA samt mikroskopet MIDAS. Indsamlingsinstrumnetet GIADA vil analysere støvformer i nærheden af kernen, mens RPC-sensorerne vil identificere komet-haloens indre struktur og dens vekselvirkning med solvinden. De sidste to instrumenter, CONSERT og RSI, vil anvende radiobølger. Det ene instrument vil undersøge kernens indre struktur, mens det andet vil bestemme massefordelingen inde i kernen og haloens struktur.

Landingsfartøjet Philae, som er udviklet under ledelse af den tyske rumforskningsorganisation DLR, medbringer 9 instrumenter, der er leveret af ESA-medlemslandene i samarbejde med USA, Ungarn, Polen og Rusland. Blandt disse instrumenter er ÇIVA/ROLIS-kameraene, som vil levere panoramiske og stereoskopiske højopløsningsbilleder. Instrumenterne APXS, COSAC og Ptolemy vil analysere jordbundssammensætninger. Seismometret SESAME vil undersøge overfladen ned til en dybde på 2 m., og overfladens egenskaber vil blive studeret af MUPUS-instrumentet ved hjælp af sensorer på forankringsharpunen. Magnetometret ROMAP og en anden model af CONSERT-eksperimentet vil studere magnetfeltet og dets vekselvirkninger med solvinden.

Rosetta-stenen, som blev udgravet i Egypten for over 200 år siden, gav 1800-tallets egyptologer nøglen til at dechifrere hieroglyfskriften og til at genopdage tretusind års glemt egyptisk historie og kultur. Rosetta-sondens dybtgående studier af en komets kerne og af asteroider forventes at gøre vore dages videnskabelige samfund i stand til at dechifrere mysteriet om vores solsystems oprindelse og til at opnå en bedre forståelse af de mekanismer, der styrer dannelsen af planetsystemer omkring andre stjerner.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:

ESA Media Relations Division
Tel: +33(0) 1 5369 7155
Fax: +33(0) 1 5369 7690