Mål for jagt på Mars-liv peget ud
En periode på en halv milliard år i den røde planets barndom kan have haft betingelser for liv. ESA’s sonde Mars Express har fundet en række lokaliteter, hvor det vil være interessant at lede efter spor af forhistorisk liv på planeten
Når fremtidige missioner landsætter sonder på Mars vil det være oplagt at sætte dem ned på steder, hvor der har været ler i tidligere tider. Her, under disse mudrede forhold, kan der have været opstået liv eller forstadier til liv i planetens barndom, da temperaturen ved overfladen samtidig var højere end i dag.
Det viser nye resultater på baggrund af målinger fra den europæiske rumfartsorganisation ESA’s sonde Mars Express, der på tredje år er i kredsløb om Mars. Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Science.
Målingerne er udført med instrumentet OMEGA (Observatoire pour la Mineralogy, l’Eau, les Glaces et l’Activité), som er i stand til måle hvilke mineraler, der forekommer i planetens overflade.
Resultaterne tyder på, at der har været flydende vand i længere perioder af Mars’ geologiske historie. Især samler interessen sig om såkaldte hydrerede mineraler, det vil sige mineraler, som har optaget vand i deres krystalstruktur. OMEGA har påvist forekomsten af to klasser af hydrerede mineraler, som er dannet i to forskellige perioder.
Den mest interessante klasse i denne sammenhæng er de såkaldte phyllosilikater (phyllo betyder ”tyndt lag”). Ler er et eksempel på en phyllosilikat. Disse mineraler opstår, når mineraler fra lava er i langvarig kontakt med vand. Forskerne er sikre på, at disse mineraler er opstået i Mars’ barndom, i den såkaldte Noachianske periode, som sluttede for ca. 3,8 milliarder år siden.
Dengang var temperaturen på Mars højere end i dag, og det er muligt, at der har eksisteret betingelser for liv i de mudrede lag på bunden af søer og have i denne periode. Det er dog langtfra sikkert, for det er også muligt at ler-lagene er dannet på anden vis, understreger Jean-Pierre Bibring, ledende forsker for OMEGA:
”Man kan tænke sig, at ler har været dannet ikke ved overfladen, men i dybere lag. Man kan også tænke sig, at den er opstået i forbindelse med nedslag af vandholdige asteroider. Endelig kan den være dannet under overfladen i forbindelse med den naturlige afkøling af planeten. I så fald er det muligt, at overfladen altid har været kold og tør”.
Efter denne geologiske periode er vand stort set forsvundet fra overfladen. Enten er det sivet ned eller også er det fordampet ud i rummet. Derfor vil det være mest oplagt at lede efter tegn på forhistorisk liv på de steder, hvor Mars Express’ instrumenter har fundet tegn på, at der har været ler i planetens barndom.
”Hvis levende organismer har været dannet, vil ler være stedet, hvor denne biokemiske udvikling fandt sted. Det vil være særdeles interessant at udforske disse steder nærmere ved hjælp af fremtidige landingsfartøjer. De kolde betingelser på Mars siden dengang gør det muligt, at sporene efter eventuelle biologiske molekyler kan være bevaret helt til i dag”, konkluderer Jean-Pierre Bibring.
