Måne-mission udsat

På den europæiske rumbase Kourou i Fransk Guyana er fartøjet SMART-1, der skal bringe en lang række nye oplysninger om Månen og samtidig afprøve nye metoder til flyvning i rummet, fuldstændigt klar til opsendelse.

Opsendelsen var oprindeligt fastsat til slutningen af august, men firmaet Arianespace, som står for opsendelsen, meddeler, at man er nødt til at udskyde af hensyn til en af de to øvrige satelliter, der skal med ombord på samme løfteraket.

SMART-1 er en meget kompakt og lille satellit. Den vejer kun 370 kilo. Den er så lille at den kan rejse med som tredje passager - og derved spare omkostningerne ved en selvstændig opsendelse - sammen med to andre satellitter.

Fartøjet skal skaffe os en række ny oplysninger om Jordens nærmeste nabo.

"Den viden instrumenterne på fartøjet vil skaffe os svarer til, at vi sendte tusinde geologer til tusinde forskellige lokaliteter på Månen for at indsamle prøver", som lederen af ESA's teknologiprogrammer, danske Niels E. Jensen udtrykte det, da missionen blev præsenteret for danske journalister på Tycho Brahe Planetariet i København 13. august.

Blandt andet ved månelandingerne for 35 år siden blev der indsamlet prøver fra Månen, men der er kun samlet prøver fra i alt syv lokaliteter, som ligger relativt tæt på hinanden. SMART-1 skal kredse om Månen i mindst et halvt år, og instrumenterne ombord vil give et langt mere "globalt" billede af Månens geologi.

Den danske virksomhed Terma A/S har testet SMART-1's software (læs artiklen "Danske test før mission til Månen", klik på linket ude til højre), og forskere ved Danmarks Tekniske Universitet har skabt fartøjets stjerne-kameraer, der sætter det i stand til at fastslå sin position og orientering i rummet (læs "Guld til Månen i dansk udstyr").

SMART står for Small Missions for Advanced Research in Technology. Altså små missioner, der tjener til at opnå teknologiske fremskridt inden for rumfarten. Blandt andet anvendes en helt ny motortype, en såkaldt ion-motor (læs artiklen "Først Månen, så det ydre rum").

Blandt de mange spørgsmål, SMART-1 skal give svar på, er, om der findes vand på Månen. Det er ikke blevet bekræftet, selvom om to rumsonder i kredsløb fandt indirekte beviser på det i 1990'erne. Hvis der findes vand, må det være i form af is på steder, der altid er skjult for Solen.

Det er muligt, at der findes sådanne steder i bunden af små kratere i polarregionerne. Da der i sagens natur aldrig falder direkte lys på disse steder, bliver det også vanskeligt for SMART-1's instrumenter at detektere eventuel is. Håbet er, at lysstråler fra nærliggende kraterkanter, som fanger sollyset, kan kaste nok lys på isen til, at instrumenterne kan skimte den.

Et andet spørgsmål er, om Månen er et "barn" af Jorden. Ifølge den teori, som er mest accepteret, stødte en asteroide på størrelse med Mars for 4.500 millioner år siden sammen med vores planet, og alt den forstøvede jord, der blev kastet ud i rummet, blev fortættet, hvorved Månen blev dannet. SMART-1 vil kortlægge fordelingen på Månens overflade af mineraler som pyroxen, olivin og feldspat.

Samtidig vil en røntgen-detektor identificere betydningsfulde kemiske elementer på overfladen. Hvis kollissionsteorien er rigtig skal Månen indeholde relativt mindre jern end Jorden og relativt mere af lettere elementer som magnesium og aluminium.