Nyt fra månerejsen

Alle øjne i kontrolrummet hvilede pludselig på de danske udviklere af stjernekameraerne ombord på månefartøjet SMART-1. Noget, som grangiveligt lignede aftrykket fra en stor fedtet finger, optrådte på det første prøvebillede, der blev transmitteret ned fra rumfartøjet, som den europæiske rumfartsorganisation ESA havde sendt op 28. september.

"Der blev helt stille i kontrolrummet. Du skal forestille dig, at teknikere, forskere og de øvrige kontrolmedarbejdere sidder foran hver deres kontrolpult, og at der virkeligt er pres på, når data fra et instrument kommer ned og de første fortolkninger kommer i omløb", fortæller projektleder John Leif Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet.

"Jeg må indrømme, at det føltes som om tiden gik meget langsomt, mens alle så op fra skærmene og over på os. Vi tjekkede billedet i detaljer, og så faldt ti-øren. Vi var tilfældigvis kommet til at tage et flot billede af den Store Magellanske Sky!".

De Magellanske Skyer (der er både en stor og en lille) er galakser, der er så tæt på vor egen, Mælkevejen, at de ses som dækkende et stort område af himlen. Skyerne kan ses fra Jorden med det blotte øje, men kun fra den sydlige halvkugle.

Der var med andre ord ingen fedtfingre sat på de dansk udviklede kameraer, som har klaret ilddåben fint, selvom rejseruten byder på barske vilkår i rummet.

SMART står for Small Missions for Advanced Research in Technology - altså små missioner, der tjener til at opnå teknologiske fremskridt inden for rumfarten. Der bliver formentligt flere SMART-missioner, derfor kaldes den, der sendes afsted nu, SMART-1.

Blandt andet skal fartøjet drives frem af en ny type motor. Motoren udnytter sit brændstof langt mere effektivt end kendte motorer, men til gengæld kan den ikke skabe en voldsom, pludselig acceleration. At benytte den kræver derfor at man udnytter nye måder af bevæge sig på. Samtidig åbnes der op for helt nye muligheder for transport i rummet.

ESA planlægger, at SMART-1, der i første omgang er blevet opsendt i kredsløb omkring Jorden, langsomt skal bevæge sig mod Månen. Først gøres banen langsomt højere og højere. Dernæst vippes banen, så den ligger i samme plan som Månens omkring Jorden. Til sidst når SMART helt ud, hvor Månen trækker lige så meget i det lille kunstige himmellegeme, som Jorden gør, hvorefter rumfartøjet svipper over til en bane om Månen.

Planen gør det nødvendigt, at fartøjet passerer mange gange gennem strålingsbælterne omkring Jorden, hvor elektrisk ladede partikler fra Solen afbøjes og fanges af Jordens magnetfelt. Disse passager sker især i løbet af SMART-1's første leve-uger. Derefter vil fartøjet gennemføre resten af sin rejse oven over strålingsbælterne.

"Foreløbig har SMART-1 klaret sig fint trods den hårde stråling og om ca. to uger er vi ovre den hårde del af strålingsbæltet, hvorefter resten af rejsen skulle blive mere afslappet", fortæller John Leif Jørgensen.

SMART-1 ventes at gå i kredsløb om Månen i slutningen af 2004.