ESA title
ESA-satellitten med dansk udstyr fik en god start på sit liv i rummet
Agency

Perfekt opsendelse af Integral

17/10/2002 384 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

ESAs videnskabelige satellit, der er af stor betydning for dansk rumforskning, har fået en god start på sit liv i rummet

Kl. 8.13 dansk tid forlod den europæiske rumfartsorganisation ESAs videnskabelige satellit Integral sidste trin af sin russiske løfteraket Proton og begyndte sit selvstændige liv i kredsløb om Jorden. Kort forinden, kl. 8.02, opnåede en jordstation i Spanien radiokontakt med satellitten. Selve opsendelsen skete kl. 6.41 dansk tid fra Baikonur-basen i Kasakhstan.

Den perfekte opsendelse er ikke mindst en god nyhed for dansk rumforskning. Dansk Rumforskningsinstitut har ledet udviklingen af et af satellittens fire hovedinstrumenter. Desuden har hele fem hjemlige virksomheder bidraget med hard- og software. Dermed markerer satellitten den største danske indsats inden for rumforskning siden den danske Ørsted-satellit for mere end tre år siden.

Integral skal blandt andet udforske sorte huller, gammaglimt, neutronstjerner og en række andre af de store gåder, som universet fortsat gemmer på.

Der er mulighed for at se et replay af opsendelsen over nettet (se links i højre side).

Related Links

Related Links