Venus tager sig bedst ud i infrarødt
En ny serie videooptagelser fra ESA’s fartøj Venus Express giver særligt gode muligheder for at få et indtryk at den varme planets dynamiske atmosfære.
Filmen ”Kvinden i rødt” får nu konkurrence fra den europæiske rumfartsorganisation ESA. Siden april 2006 har fartøjet Venus Express udforsket Jordens varme nabo. Nu har optagelser fra fartøjet dannet en serie videoer, som man passende kunne kalde ”Venus i infrarødt”.
Fordelen ved at bruge infrarødt lys er, at man kan lave optagelser, hvor både den solbelyste side og skyggesiden af planeten er med. Hvis man forsøgte at gøre det samme ved hjælp af optagelser baseret på det synlige lys, ville det svare til at kigge på et solbeskinnet snelandskab og en mørk nattehimmel samtidig – uden at have mulighed for at skifte briller.
”Med denne metode kan vi ikke blot kigge på den mørke og den oplyste side af planeten samtidig, vi kan også se ned i atmosfæren i forskellige højder. Vi er i gang med at opbygge det mest komplette 3D datasæt for Venus’ atmosfære til dato”, siger Giuseppe Piccioni, en af de ledende forskere bag instrumentet VIRTIS (Ultraviolet, Visible and Near-Infrared Mapping Spectrometer), som laver optagelserne.
Med Venus’ sydpol som centrum roterer gigantiske skysystemer i planetens atmosfære. Systemerne minder om de spiralformede orkan-systemer, vi kender fra tv’s vejrudsigter. Mens systemerne på Jorden har ét centrum – også kendt som orkanens øje – optræder der ofte dobbelt-systemer med to centre i Venus’ atmosfære.
Den bedste vinkel at observere systemet fra er fra et punkt over planetens sydpol, hvilket Venus Express netop har mulighed for. Som det første Venus-fartøj kredser den europæiske sonde i et polært kredsløb. Banen når sin største afstand til planeten netop over sydpolen. Det er heldigt i denne sammenhæng, for det betyder, at instrumenterne har mulighed for at observere atmosfæren over sydpolen i relativt lange sammenhængende stræk. Et kredsløb tager Venus Express 24 timer, og heraf er der mulighed for at observere området over sydpolen sammenhængende i otte timer.
De infrarøde videooptagelser viser tydeligt, at skysystemernes form skifter markant i løbet af en otte timer lang observationsperiode, lige som der er stor forskel fra et kredsløb til det næste.
