|  | Det elektromagnetiske spektrum. Det menneskelige øje jet kan kun se et begrænset udsnit af spektret. Satellitter måler både synlige, infrarøde og mange andre bølgelængder | |
Indledning
Telemåling betyder måling på afstand uden fysisk berøring. Synet er således en form for telemåling. Når øjet ser en genstand registreres elektromagnetisk stråling (reflekteret lys) fra genstandens overflade. Strålingen indeholder informationer om denne overflade. Vi kan se farver og form. En scanner i en satellit registrerer også elektromagnetisk stråling.
En hvid overflade reflekterer lige store mængder strålingsenergi indenfor alle bølgelængder af det synlige lys, mens et grønt blad reflekterer mindre stråling i den røde og den blå del af det synlige spektrum. Der bliver derfor overvægt af det grønne lys, og bladet synes grønt. Det er sammensætningen af den elektromagnetiske refleksion, den spektrale signatur, der fortæller om overfladen, som strålingen kommer fra.
Satellitters evne til at skelne mellem forskellige spektrale signaturer er afgørende for deres anvendelighed til kortlægning. Når man udarbejder kort, er adskillelsen af forskellige areal- og overfladetyper helt central.
Øjet kan kun registrere stråling indenfor et snævert interval af det elektromagnetiske spektrum. Instrumenter til telemåling udenfor de synlige bølgelængder repræsenterer altså en udvidelse af vort "synsfelt", og de giver adgang til yderligere informationer om virkeligheden omkring os.
Elektromagnetisk stråling fra en overflade er enten reflekteret lys (refleksion) eller en udstråling, som overfladen selv udsender (emission). Reflekteret sollys kan af gode grunde kun måles i dagslys, mens emissionen kan måles uafhængig af dagslys.
Overfladetemperaturen er afgørende for emissionen. Solen har en temperatur på 6000 Kelvin og en maximal udstråling i det synlige lys. En overflade med en temperatur på ca. 1000 Kelvin, f.eks. en brand i Amazonas, har maximal udstråling i det melleminfrarøde område. Jordens temperatur er ca. 290 Kelvin og udstrålingen topper i området omkring 14 mikrometer, også kaldet det termisk infrarøde område, se illustration. Der er en nøje sammenhæng mellem overfladetemperatur og strålingsmængde ved en bestemt bølgelængde. Man kan således beregne overfladetemperaturen på grundlag af satellittens måling af den termisk infrarøde udstråling.
| | | Stråling og temperatur |
Stråling og temperatur
Det ses, at overflader med forskellig temperatur har maksimal emission ved forskellige bølgelængder.
Solens maximale emission ligger således i bølgelængden 0,483 mikrometer, mens Jordens ligger i bølgelængden 14 mikrometer.
Emission fra en overflade er en funktion af overfladens temperatur. Man kan derfor beregne en overflades temperatur på grundlag af emissionen målt fra satellit.
Jorden udstråler ikke energi indenfor det synlige lys. Når Jorden alligevel kan ses med øjet, er det fordi, den reflekterer synligt lys fra Solen. Solstråler, som rammer Jorden, kan enten absorberes og bidrage til Jordens opvarmning eller tilbagekastes og f.eks. ses med øjet eller en satellit. En overflades albedoværdi angiver, hvor stor en procentdel af sollyset, der reflekteres.
| 
