Se et eksempel på et landsat billede opdelt i kanaler

	A

Derfor er det muligt at skelne vegetationsdækkede arealer fra arealer med bar jord. Forskellen mellem refleksionen i kanal 4 og kanal 3 er stor for vegetationsdækkede områder og lille for områder med bar jord.
 
 

B

B: De spektrale signaturer måles som digitale værdier i satellittens scanner. Her ses et tænkt eksempel på, hvordan satellitten LANDSAT ville måle bar jord, grøn vegetation og vand.

Det ses, at en bar jordoverflades refleksion er svagt stigende fra det synlige til det infrarøde område. Der er stor forskel på sandjord og muldjord, tør og fugtig jord, ligesom forskellige mineralske sammensætninger i jorden sætter sig spor i den spektrale signatur. I illustrationen er kun vist en gennemsnitskurve for bar jord.
 
 
Vand reflekterer stort set kun i det synlige lys. Det ses, at vand næsten ikke reflekterer i det nærinfrarøde område og derved adskiller sig tydeligt fra andre overfladetyper. Derfor er vandoverflader som regel tydeligt afgrænsede som mørke arealer på billeder, optaget i det nærinfrarøde område.

Den spektrale signatur for grønne planter i vækst er meget karakteristisk. Grønkornene i en voksende plante opsuger visuelt og især rødt lys til brug i fotosyntesen. Nærinfrarødt lys er derimod ubrugeligt for planten og reflekteres meget effektivt, se illustration. Planterne undgår derved unødig opvarmning og væsketab ved fordampning. Forskellen mellem refleksionen i det nærinfrarøde og det visuelle område fra et plantedækket areal er derfor stor. Størrelsen af denne forskel er udtryk for hvor stor en del af det pågældende areal, der er dækket af grønne planter i vækst.