Lake Chad, der er en af verdens største søer, er skrumpet voldsomt ind siden slutningen af 1960’erne. Klimaparametre, ureguleret udnyttelse af vandet til overrisling af landbrugsjord samt et kraftigt befolkningsmæssigt pres har alle bidraget til, at søen er skrumpet ind til 10 procent af sin oprindelige størrelse.
For totusind år siden kunne søens størrelse sammenlignes med Tyskland, og den var den vigtigste kilde til drikkevand for karavanerne. Satellitbilleder af området har skabt en hidtil uset opmærksomhed omkring det dramatiske fald i vandniveauet gennem de sidste årtier af det 20. århundrede.