| Øvelse 3: NDVI-dynamik for biogeografisk zone - Fortsat
Arbejdet med NDVI-dataene for de 9 zoner tager meget lang tid. Derfor anbefales det at fordele arbejdet på flere grupper, hvis I arbejder i en klasse. Resultaterne fra grupperne kan derefter vises samlet i grafen herunder.
De forskellige trin i øvelsen vises kun for zonen Regnskov.
Geografiske koordinater og deres tilsvarende række- og kolonneværdier for regnskovszonen
For at kunne beskære et område inden for de specificerede koordinater, skal man kende deres ækvivalent i rækker og kolonner, fordi LEOWorks beskærer billeder ved hjælp af de parametre. Rækkefølgen af beskæringen af billederne har ingen betydning. Lad os begynde med januar måned.
- Åbn TIFF-billedet: File/Open/*.TIFF (Year2000.tiff)
- Åbn hele billedet, og konverter det til en billede med LUT (Image/Convert to/Image with LUT).
- Der vises en farvebjælke i bunden af billedet. Dobbeltklik på bjælken, og nu vises LUT Editor. LUT Editor giver mulighed for at ændre farvepaletten til en mere "realistisk" palet.
Klik på Open LUT, og vælg filen ndvi.pal. Filtypenavnet .pal fortæller, at denne fil er en ASCII-fil, der indeholder en tabel med tal. Hver af de 256 linjer er opdelt i tre kolonner og har værdier, der går fra 0 til 255. Hver værdi svarer til en ny farve.
- Klik på View/CursorPosition_Value. Der åbner en lille dialogboks med oplysninger om tallene for X, Y, bredde- og længdegrad samt pixelværdien (skærmdata og originale data).
Zoom til det område, du er interesseret i. Find de omtrentlige koordinater og deres ækvivalent i antal rækker og kolonner. Til at repræsentere regnskovens biogeografiske zone har vi for eksempel valgt et område i Brasilien. Find de fire hjørnekoordinater ved hjælp af værktøjet cursor position/value. Når først hjørnekoordinaterne er på plads, skal du notere antallet af rækker og kolonner.
- Start undersættet. Vælg værktøjet Image/Crop, og tildel de fundne værdier. I eksemplet med regnskoven tildeler vi til venstre=673, højre=897, top=449, bund=673. Vi kan gemme resultaterne som et .tif-billede ved hjælp af File/Save as (1_rainforest.tif). Det nye billede har 225 rækker x 225 kolonner, og geokodningen er bibeholdt.
- Gentag denne proces for de tolv måneder og for de forskellige områder, vi ønsker at opdele.
Regnskov | Breddegrad, maks. | Breddegrad, min. | Længdegrad, maks. | Længdegrad, min. | Geografiske koordinater | 10° S | 0° S | 70° V | 60° V | Billedkoordi nater | 673 | 449 | 897 | 673 |
| | |