| | Eksempel
Følgende billeder viser de forskellige grader af refleksion ved forskellige bølgelængder for gletsjerne på Svalbard. De viser hvorledes satellitsensorerne ser området i forskellige bølgelængdeområder.
Ægte farvebillede fra satellit af Brøggerhalvøya, Svalbard, Norge
Billedet fra den røde kanal viser refleksionen i den røde del af det elektromagnetiske spektrum
Billedet fra den nær-infrarøde kanal viser refleksionen i NIR-delen af det elektromagnetiske spektrum.
Billedet fra den kortbølge-infrarøde kanal viser refleksionen i SWIR-delen af det elektromagnetiske spektrum
Histogrammet viser antallet af pixel med en vis refleksion i den røde kanal, NIR og SWIR kanalerne
Kort sagt så har is og sne en meget høj refleksion i de synlige bølgelængder (hvid farve), mindsket reflektans mod NIR, og endnu lavere reflektansværdier ved SWIR. Sne og is er således næsten sorte i SWIR, en form for stråling, som mennesker ikke kan se med det blotte øje.
Spørgsmål
1. Udfyld følgende tabel ved for hver type sne/is at markere, om dens reflektans er høj, middel eller lav i områderne VIS, NIR og SWIR af spektret. Her gives et eksempel for sne i VIS.
| |
Snr |
Firn |
Gletsjeris
|
Snavset
gletsjeris
|
| |
VIS |
NIR |
SWIR |
VIS |
NIR |
SWIR |
VIS |
NIR |
SWIR |
VIS |
NIR |
SWIR |
Høj
reflektans |
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Middel
reflektans |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Lav
reflektans |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2. Udskriv ovennævnte farvebilleder fra VIS, NIR og SWIR. Læg en transparent på et af de fire billeder, og prøv at tegne konturen af nogle områder med sne, firn og is. Når du er færdig, lægges transparenten på de andre billeder, og du skal sammenligne, hvordan du laver konturerne på disse billeder.
| |
