ESAEducationHjemVejr og klimaGlobale forandringerNaturkatastrofer
   
Forandring af kystlinien
Donau-deltaetOlieforurening fra borerig
Skovrydning
Bardia National ParkCongobækkenetKameng-Sonitpur Elephant ReserveKilimanjaroRondoniaShillong og Guwahati
Is
Antarktis 2003Klimaforandringer og gletsjereGletscheres tilbagesmeltning i AlperneGletsjerisens bevægelseGletsjeranalyse ved hjælp af radarbillederMonitorering af gletschere i HimalayaTelemåling af is og sne
Urbanisering
CairoCordobaKathmanduHimalayaKathmandudalenLagos
Vegetation
Annapurna Conservation AreaForsvundet i AndesbjergeneNgorongoro Conservation AreaNiger-indlandsdeltaetSydamerika
 
 
 
 
 
printer friendly page
Kilimanjaro - Arbejdsark - Continued
 
Side1234
 
 
Charcoal kilns
Shamba-system tilplantet med træer
Skovrydning
 
Vi vil måle omfanget af skovrydning først baseret på billederne fra 2000 og derefter på billederne fra 1984.

6) Mål omfanget af skovrydning i 2000.

Åbn det falske farvebillede Kilim432 eller det naturlige farvebillede Kilim321, du konstruerede og gemte tidligere.

Vi måler nu det ryddede område på den vestlige skråning af Kilimanjaro inde i Skovreservatet.

Vælg værktøjet Image/Measure tool og vælg Angiv det ryddede område ved at klikke langs med områdets perimeter. Afslut med at højreklikke.

Perimeteren og området vises i Measure tool vinduet.

Baseret på Landsat-billedet fra 2000:

Hvor stort er det målte ryddede område i km2 og ha?

Hvor stor en del er det i procent? Du skal tage i betragtning, at hele Skovreservatet er på 92.906 ha.

Find og mål andre ryddede skovområder, og beregn den totale skovrydning i 2000.

7) Mål omfanget af skovrydning i 1984.

Åbn det falske farvebillede Kilim432 eller det naturlige farvebillede Kilim321, du konstruerede og gemte tidligere.

Find og mål de ryddede områder i Skovreservatet i 1984.

Inspicér og beskriv Skovreservatet. Fokusér på områder uden træer.

Mål alle ryddede områder, og beregn det samlede område i ha.

Hvor stor en del er det i procent? Du skal tage i betragtning, at hele Skovreservatet er på 92.906 ha.

Beregn forskellen mellem 1984 og 2000. Skriv en lille rapport over dine undersøgelser. Inkludér dine konstruerede satellitfarvebilleder sammen med en tabel over dine målinger og beregninger.

 
 
Landslide
Jordskred
Trusler mod Skovreservatet
 
I studiet "Aerial Survey of the threats to Mt. Kilimanjaro" under UNEP (United Nations Development Programme), foretog forskerne i 2000 en omfattende undersøgelse af truslerne for området.

Forskerne overfløj hele Skovreservatet i et lille fly og observerede og fotograferede alle påvirkningerne af skoven. Ved hjælp af GPS (Global Positioning System) blev alle deres målinger og fotografier sat ind i et koordinatsystem og overført til GIS-filer. De kan derfor åbnes og overlejres på satellitbilleder i LEOWorks.

Typerne af skader og trusler mod skoven blev registreret som følgende:

  • Fældning af hjemmehørende træer: Kamfer (Ocotea usambarensis)
  • Fældning af hjemmehørende træer: Ceder (Juniperus procera)
  • Fældning af andre hjemmehørende træarter
  • Afbrændt skovområde
  • Trækulsproduktion
  • Skovlandsbyer
  • Praksis af Shamba (Taungya) systemet
  • Kvægets græsning
  • Små dyrkede marker i naturskov
  • Jordskred
  • Stenbrud
Fældning af hjemmehørende træer: Kamfer (Ocotea usambarensis)

Undersøgelsen registrerede nylig fældning af hjemmehørende træer i naturskoven. To af de mest efterspurgte arter blev identificeret hver for sig: kamfer (Ocotea usambarensis) og ceder (Juniperus procera). De andre er klassificeret under kategorien "andre hjemmehørende træarter".

Fældning af andre hjemmehørende træer

Afbrændt skovområde

Undersøgelsen registrerede 65 afbrændte skovområder. Brandene havde som regel fundet sted for nogen tid siden. Størstedelen af disse områder blev fundet på de sydvestlige skråninger af Kilimanjaro.

Trækul

Omkring 125 trækulsovne blev observeret i naturskoven på Kilimanjaro. Alle ovnene befandt sig på de sydøstlige skråninger.

Shamba (Taungya) systemet

Shamba (Taungya) systempraksis for skovplantager i Tanzania er oftest blevet fastlagt ved at tillade lokale landmænd at anbringe småtræer ind i mellem på marker med landbrugsafgrøder i skovplantager frem til det tredje vokseår. I det tredje vokseår kaster de unge træers kroner for meget skygge, til at landbrugsafgrøderne kan vokse normalt. På dette tidspunkt flytter landmændene væk og tildeles en anden jordlod, hvis der er noget ledigt.

Dette Shamba-system er baseret på de succesrige erfaringer fra etableringen af teakplantager i Burma (Myanmar) tilbage fra midten af det 19. århundrede. Det blev identificeret som en måde at skaffe billig, eller oven i købet gratis, arbejdskraft på til etableringen af skovplantager og samtidig som et bidrag til den nationale fødevareproduktion og skabelsen af beskæftigelse i landområderne.
 
 

Side1234

 
 
 


Kilimanjaro
IntroductionBackground
Exercises
GIS exercises
Links
The World Factbook - TanzaniaUnesco World Heritage ListThreats to Mt. Kilimanjaro forests (UNEP study)Monitoring weather and climate from space
Eduspace - Software
LEOWorks 3
Eduspace - Download
Kilimanjaro.zip (7.4 Mb)Vegetation zones on Mt KilimanjaroKilimanjaro GIS files (584 Kb)
 
 
 
   Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.