Kinesisk trafikindgreb gav renere luft
Miljøsatellitterne er blevet fintfølende nok til at registrere effekten af en tre dages kampagne, hvor trafikken blev mindsket i Beijing. Det lover godt for mulighederne for at bruge satellitdata til at forbedre modellerne for luftforurening
Fra den 4. til den 6. november 2006 blev knap en tredjedel af Beijings 2,82 millioner private biler fjernet fra gaden for at lette organisationen af et kinesisk-afrikansk topmøde og samtidig give en prøve på De Olympiske Lege i 2008.
Det lykkedes instrumenter ombord på den europæiske rumfartsorganisation ESA’s miljøsatellit Envisat og NASA’s satellit Aura at registrere den forbedring af luftkvaliteten i den kinesiske metropol, som indgrebet gav anledning til.
”Vi så en reduktion på 40 procent i luftens indhold af kvælstofdioxid (NO2)”, siger Yuxuan Wang, som er lektor og forskningsassistent på Harvard Universitet, USA.
De anvendte satellitdata var tilgængelige via et projekt under ESA’s Data User Programme (DUP).
”Jeg kan få daglige målinger over Beijing med omkring to timers forsinkelse”, siger Yuxuan Wang og fortsætter:
”Når vores gruppe ved, at der er trafikbegrænsninger, kan vi downloade data fra projektets hjemmeside fra den pågældende dag og finde ud af, om en af satellitterne kan se en reduktion i udslippene”.
Ved at sammenligne satellit-observationerne med målingerne på jorden og en global kemisk transportmodel fandt Wang og hendes kollegaer ud af, at modellen ikke kunne fange den samlede mængde af den formindskede NO2 over Beijing under topmødet. På den måde kan satellitdata medvirke til, at modellerne for luftforurening bliver forbedret.
Yuxuan Wang fremlagde sine observationer, da forskere fra hele verden mødtes i forrige uge på ESRIN, ESA's Center for Jordobservationscenter, i Frascati, Italien, for at diskutere satellitovervågning af atmosfærens indhold af NO2.
De åbne data i ESA's DUP-program har betydning ikke kun for europæere, men i hele verden, specielt for områder hvor der ikke kan foretages målinger på stedet.
Simon Hales, der er seniorforsker på Otaga Universitet på New Zealand, anvender satellit-data fra projektet til at kigge efter årstidens mønstre i hjertesygdomme på New Zealand for den nationale hjerteforening og for at vurdere sammenhængen mellem sygdommene og luftforurening.
”Fordelen ved at anvende data fra satellitter er, at det giver os en udvidet dækning, som vi ellers ikke kunne få”, forklarer han. ” Med de nyere tekniske redskaber som SCIAMACHY og OMI (instrumenter ombord på henholdsvis Envisat og Aura, red.), der kan komme tæt på nogle af de lodrette profiler af NO2, kan man få en bedre idé om, hvad folk egentlig bliver udsat for på jorden”.
Hales håber, at man ved at anvende NO2 satellit-data og kombinere dem med observationer fra overfladen kan udvikle en model, der viser, hvad eksponeringen betyder for befolkningens helbred. Dermed har man bedre grundlag for at beslutte indgreb, som for eksempel at mindske trafikken.
Et tredje eksempel blev fremlagt af dr. Sachin Ghude fra det Indiske Institut for Tropisk Meterologi (IITM).
”Udsendelsen af kvælstofdioxid over Indien er vokset med en årlig stigning på 5,5 procent, og de geografiske variationer svarer godt overens med placeringen af store kraftværker, byer og industriområder”, siger Ghude.
”Data fra en 11-årige serie fra af målinger GOME og SCIAMACHY (instrumenter ombord på ESA’s miljøsatellitter ERS-2 og Envisat, red.) giver vigtig information for at kunne forbedre beregninger af udsendelse af kvælstofdioxid og for at kunne identificere de regionale kilder samt den regionale ozonkemi i forhold til vejret og årstidernes indflydelse”.
