N° 57–2024: Planetforsvarsmissionen Hera er på vej mod en afbøjet asteroide

Målsætningen med Hera er at gøre Jorden mere sikker ved at forbedre videnskabens forståelse af teknikken bag den ”kinetiske påvirkning” af en asteroides afbøjning. Missionen indgår i en bredere ambition om at gøre asteroiders nedslag på Jorden til en kategori af naturkatastrofer, der helt kan undgås.

Hera, som er en del af ESA’s rumfartssikkerhedsprogram og deler teknologi med agenturets Rosetta-rumsonde, blev opsendt på en SpaceX Falcon 9-raket fra Cape Canaveral Space Force Station i Florida, USA, den 7. oktober kl. 10.52 lokal tid (16.52 CEST, 14.52 UTC). Omkring én time senere blev dens solpaneler foldet ud.

Hera, der er på størrelse med en bil, kommer til at udføre den første detaljerede undersøgelse af en ”binær” – eller dobbelt – asteroide, nemlig 65803 Didymos, der har en mindre asteroide ved navn Dimorphos i kredsløb om sig. Hera’s primære fokus kommer til at være på den mindste af disse to, hvis kredsløb rundt om den større asteroide blev ændret af NASA's mission Double Asteroid Redirection Test (DART), der i 2022 påviste, hvordan en asteroides bane kunne afbøjes ved kinetisk påvirkning.

“Planetforsvar er et integreret internationalt projekt, og det gør mig rigtig glad at se ESA’s Hera-rumfartøj være på forkant af Europas indsats for at hjælpe med at beskytte Jorden,” sagde ESA’s generaldirektør, Josef Aschbacher.

Hera vil også udføre udfordrende teknologiske eksperimenter i det ydre rum, bl.a. gennem anvendelse af to ‘CubeSats’ på størrelse med en skotøjsæske, der skal flyve tættere på den lille asteroide og manøvrere i ultralav tyngdekraft for at indsamle yderligere videnskabelige data, før den eventuelt lander. Hovedrumfartøjet vil ligeledes forsøge ”selvkørende” navigering omkring asteroiderne baseret på visuel sporing.

Opsendelsen af missionen og dens rejse ud i det ydre rum overvåges fra ESA’s European Space Operations Centre i Darmstadt, Tyskland.

“Hera er endelig på vej mod Didymos; i dag skriver vi en ny side i rumhistorien,” sagde Hera’s mission manager, Ian Carnelli. “Denne mission til det ydre rum tog form i løbet af blot fire år fra kontraktunderskrivelse til affyring, hvilket er et vidnesbyrd om Hera-teamets hårde arbejde og engagement sammen med ESA, den europæiske industri, videnskab, og det japanske rumagentur JAXA”.

“Men tanken bag en planetforsvarsmission baseret på ét rumfartøj, der rammer en asteroide, sammen med et andet rumfartøj, som indsamler data, går to årtier tilbage og rummer et betydeligt bidrag fra afdøde Prof. Andrea Milani, der var en pioner inden for overvågning af trusler fra asteroider og som har lagt navn til en af Hera’s to CubeSats-fartøjer.”

ESA overvåger sammen med NASA og andre partneragenturer himmelrummet for at identificere og spore farlige asteroider. Men hvis der er spottet et indkommende objekt, hvad vil så , om noget, kunne stoppe det?

NASA’s DART-mission blev sat i værk med det formål at kunne bidrage med et svar på netop dét spørgsmål. Den 26. september 2022 gennemførte DART-rumsonden menneskehedens første afbøjning af en asteroide ved planmæssigt at kollidere med Dimorphos, der er på størrelse med Keops-pyramiden og som kredser om den større asteroide, Didymos, der er på størrelse med et bjerg, og dermed fik ændret dennes bane.

Baseret på observationer fra Jorden lykkedes det DART-sonden at forkorte Dimorphos’ omløbstid om Didymos med 33 minutter, som svarer til næsten 5 % af dens oprindelige kredsløb, samtidig med at den slyngede en hale af rumaffald tusindvis af kilometer ud i rummet.

Men der udestår fortsat mange ubekendte vedrørende begivenheden, som videnskaben skal løse for at hjælpe med at gøre denne metode med ”kinetisk påvirkning” af en asteroides bane til en dokumenteret og repeterbar planetforsvarsteknik. Hvor stort var det krater, som DART-sondens nedslag efterlod, eller ændrede hele asteroiden form? Hvad er Dimorphos’ mineralogi, struktur og præcise masse?

Med en kubeformet krop, der måler omkring 1,6 m i tværmål, og som er monteret med to 5 meter store solpaneler, er Hera-rumfartøjet ESA’s eget bidrag til dette planetforsvarssamarbejde. Når fartøjet når frem til Didymos’ binære asteroide om to års tid, vil missionen udføre en ”crash-scene-undersøgelse” på meget kort afstand for at indsamle al den nødvendige manglende viden.

“Hera’s evne til at undersøge sin asteroide på tæt hold vil være netop det, der er behov for i relation til operationelt planetforsvar,” forklarer Richard Moissl, der leder ESA’s Planetary Defence Office. “Man kan forestille sig et scenarie, hvor en rekognosceringsmission sendes hurtigt afsted for at vurdere, om der er behov for en opfølgende afbøjningsaktion. Vi regner med om kort tid at kunne øve dette igen med vores Ramses-rumfartøj på en foreslået planetforsvarsmission, hvor målet er at støde sammen med Apophis-asteroiden på dens vej tæt mod Jorden i 2029.”

Omkring 100 virksomheder i Europa og institutter i 18 medlemsstater er blevet involveret i udviklingen af Hera-missionen. OHB System AG stod i spidsen for industrikonsortiet, der bl.a. havde ansvaret for hele rumfartøjets udformning, udvikling, montering og afprøvning.

Hera vil gennemføre den mest detaljerede udforskning indtil dato af et binært asteroidesystem. Selv om binære systemer udgør op til 15 % af alle kendte asteroider, er ingen af dem hidtil blevet undersøgt i detaljer. Derudover er Dimorphos-asteroiden det mindste rumobjekt, der hidtil er blevet besøgt af en rummission, samtidig med at Didymos er hurtigt roterende af sin størrelse at være og er tæt på grænserne for sin strukturelle stabilitet, dens dimensioner taget i betragtning.

Milani CubeSat, der er udviklet for ESA af virksomheder i Italien under ledelse af Tyvak International, vil overvåge den mineralske sammensætning af Dimorphos og dens omgivende støv, mens Juventas CubeSat, der er produceret af et luxembourgsk-ledet konsortium under GOMspace, vil udføre den første radarundersøgelse af en asteroides undergrund. I slutningen af den seks måneder lange undersøgelse af asteroiden vil Hera også teste en eksperimentel selvkørende model, så den kan navigere autonomt rundt på asteroiderne baseret på overvågning af overfladekendetegn.

ESA’s videnskabelige medarbejder for Hera-missionen, Michael Kueppers, kommenterer: “I slutningen af Heras-missionen forventes det binære asteroidesystem Didymos -at blive det bedst undersøgte asteroidesystem i historien, og det skal være med til at beskytte Jorden mod truslen fra indkommende asteroider.”

Hera’s førende forsker Patrick Michel, der er forskningsdirektør hos CNRS / Observatoire de la Côte d'Azur, tilføjer: “DART’s nedslag var ligesom den første episode i et kosmisk eventyr, nemlig et spektakulært lysglimt, der kunne ses i hele rummet, og som fik videnskaben til at spørge: hvad skete der derefter?”

“Nu er Hera på vej ind den næste episode, der skal gøre de korte glimt af Didymos-asteroiderne, som DART-missionen sendte tilbage til os, til en detaljeret undersøgelse, der giver lovning på ny indsigt i processen bag sammenstød med planeter – hvilket har været en af de vigtigste mekanismer for dannelsen af solsystemet, som vi kender det.”

Med affyringen i dag sætter Hera direkte kurs væk fra Jorden og indleder sin to år lange rejse. En planlagt manøvre i næste måned vil blive efterfulgt af en smuttur rundt om Mars i marts 2025, hvilket vil give rumfartøjet ekstra hastighed til sit senere møde med Didymos. Under Mars’ tyngdefelt vil Hera udføre en undersøgelse af Deimos, en af månerne omkring Mars, og vil anvende sine instrumenter til videnskabeligt brug for første gang. 

Ankomsten til Didymos forventes at ske i efteråret 2026, når asteroide-missionen går ind i sin vigtigste videnskabs- og teknologidemonstrationsfase.

Mere om Hera: https://www.esa.int/hera

Videnskabeligt samarbejde om Hera: https://www.heramission.space

Om ESA’s Space Safety Programme

ESA’s rumsikkerhedsprogram har til formål at beskytte Europa og dets økonomier mod forstyrrelser af kritisk infrastruktur i rummet og på jorden som følge af rumaffald, rumvejr eller farlige asteroider, og at skabe grobund for nye kommercielle muligheder i den europæiske rumsektor. Mere information via https://www.esa.int/spacesafety

Yderligere information:

Sociale medier

Twitter: @esa
Instagram: Europeanspaceagency, 
Facebook: EuropeanSpaceAgency, 
YouTube: ESA

Billeder

https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Images

https://photolibrary.esa.int/home-page/

Videoer

https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Videos

 

Vilkår og betingelser for brug af ESA-billeder og videoer:

www.esa.int/spaceinimages/ESA_Multimedia/Copyright_Notice_Images

https://www.esa.int/spaceinvideos/Terms_and_Conditions

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om ESA-billeder eller videoer, bedes du kontakte os direkte på spaceinimages@esa.int og spaceinvideos@esa.int.

Om Den Europæiske Rumorganisation

Den Europæiske Rumorganisation (ESA) er Europas indgang til rummet.

ESA er en mellemstatslig organisation, der blev oprettet i 1975 med missionen om at forme udviklingen af Europas rumkapacitet og sikre, at investeringer i rummet kommer borgerne i Europa og verden til gode.

ESA har 22 medlemslande: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien. Slovenien, Slovakiet, Letland og Litauen er associerede medlemmer.

ESA har etableret formelt samarbejde med fire medlemslande i EU. Canada deltager i visse ESA-programmer under en samarbejdsaftale.

Ved at koordinere de finansielle og intellektuelle ressourcer hos sine medlemmer kan ESA gennemføre programmer og aktiviteter, der strækker sig langt ud over enkelte europæiske landes rækkevidde. Organisationen arbejder især sammen med EU om implementeringen af Galileo- og Copernicus-programmerne samt med Eumetsat om udviklingen af meteorologiske missioner.

Læs mere om ESA på www.esa.int.

 

For yderligere information:

ESA Newsroom and Media Relations Office 

Email: media@esa.int