| Øvelse 3 – Analyse af detektion af ændringer ved hjælp af subtraktionsfunktionen
I dette afsnit skal du bruge funktionen Image Arithmetic i LeoWorks for at kunne foretage detektion af ændringer i dit undersøgelsesområde.
Åbn bånd 5 i billedet fra 1984, og vælg følgende tilpasningsparametre (Trin 2, afsnit 3.1 i tutorial for LEOWorks): Venstre=260, Højre=660, Top=410, Bund=920. Det er centreret om Sacalin Island. Gentag processen for bånd 5 på billedet fra 2000, og anvend de samme tilpasningsgrænser.
Brug funktionen Arithmetic i LEOWorks (afsnit 3.6 i tutorial for LEOWorks 3) til at trække bånd 5 på billedet fra 1984 fra bånd 5 på billedet fra 2000. Resultatet bør se ud som følger:
Bånd 5 på Landsatbilledet optaget i 1984 trukket fra bånd 5 på Landsatbilledet optaget i 2000 Det billede, der bliver skabt som resultat af subtraktionen, er et gråskalabillede med værdier fra 0 til 255. Og da det er vanskeligt at foretage en visuel forskelsanalyse med et gråskalabillede, skal vi omdanne det til et farvebillede. Det gør vi ved hjælp af LUT editor i LEOWorks. Følg trinnene angivet i afsnit 4.5 i vejledningen til LEOWorks 3, og rediger LUT-området ved hjælp af følgende værdier: 0-15 (blåt), 16-135 (grønt) og 136-255 (rødt).
For at kunne reducere det maksimale antal forskellige farver til 256 bruger visse billedformater (f.eks. 8-bit TIFF) en 8-bit Look Up Table (LUT). Når denne metode anvendes, er det kun nødvendigt at lagre et 8-bit indeks i farvemappen for hver pixel, frem for den fulde 24-bit farveværdi. 8-bit farvebilledformater består således af to dele: en Look Up Table, der beskriver, hvilke farver der er til stede i billedet, og en tabel over indeksværdier for hver pixel i billedet. Bånd 5 på Landsatbilledet optaget i 1984 trukket fra bånd 5 på Landsatbilledet optaget i 2000 Resultatet bør se ud som billedet ovenfor. I dette billede repræsenterer den blå farve vand, den grønne beskriver barriereøens nye position i 2000, og den røde viser områderne, hvor øen er eroderet. Ændringer i vandlinjen kan nu identificeres. På fastlandsdelen af deltaet er ændringerne et resultat af forskellige vegetationstyper eller af skiftende vandstande. Denne metode med billedsubtraktion er især nyttig i forbindelse med grænsen mellem vand og land, da den beskriver områder med erosion eller forøgelse virkelig godt. | |