Øvelse 1 – Billedinspektion og tegning af vektorer
Åbn Landsatbillederne fra 1984 og 2000 ved at følge trinnene i afsnit 3.1 i vejledningen til LEOWorks 3. Du skal kun åbne bånd 5 fra begge billeder. Dette bånd er velegnet til at skelne mellem land og vand.
Læg mærke til, at på billedet fra 1984 virker barriereøen bredere på midten, mens den på billedet fra 2000 ser længere ud. Vi kan ikke vide det med sikkerhed endnu, men lad os forsøge at bevise det!
Til brug for en analyse af ændringerne kan vi begynde med at indtegne barriereøens kontur på billedet fra 1984. Det gøres ved at følge trinnene i afsnit 7.4 i tutorial for LEOWorks 3 og tegne en polygon rundt om øen. Giv polygonen navnet "theme wl_1984 (water line)". Hvis denne øvelse er for svær, kan du åbne et allerede oprettet tema ved navn Sacalin_1984.shp i mappen "vectors" (følg trin 1 til 3 i afsnit 7.3 i vejledningen til LEOWorks 3) og indtaste følgende projiceringsparametre:
- Transformationsmetode: UTM
- Datumnavn: WGS 84
- Elipsoidenavn: WGS 84
- UTM-zone: 35
- UTM-halvkugle: Nord
Resultatet bør se ud som følger:
Sacalins vandlinje for 1984 lejret oven på billedet fra samme dato
For at kunne se ændringerne overlejrer vi nu konturen af øen taget fra billedet fra 1984 på den samme ø på billedet fra 2000. Følg trin 1 til 3 i afsnit 7.3 i vejledningen til LEOWorks 3 for at overlejre temaet skabt ud fra billedet fra 1984 på billedet fra 2000. Resultatet bør se ud som følger:
Sacalins vandlinje i 1984 lejret oven på billedet fra 1984 (til venstre) og på det fra 2000 (til højre)
Hvilke ændringer kan du se?
Er der uændrede dele af øen?
Øen er i de sidste 16 år blevet påvirket af erosion i den centrale og nordlige del og af ophobning mod syd. Sammenlignet med den oprindelige position af Cape Roch hvor mange meter er øen nu rykket fremad? For at få et nøjagtigt svar skal du anvende måleværktøjet som beskrevet i afsnit 3.8 i vejledningen til LEOWorks 3.
Fra 1984 til 2000 har øen trukket sig 270 meter tilbage, hvilket svarer til en hastighed på 16,8 m/år i de seneste 16 år. I den centrale del er vandlinjen rykket 480 meter mod vest, hvilket svarer til en hastighed på 30 m/år, næsten det dobbelte sammenlignet med den nordlige del. Positionen af Cape Roch, øens sydligste spids, har rykket sig mere end 1700 meter frem. Det giver en ophobningshastighed på over 100 m/år.
Beregn øens overfladeareal i 1984 og 2000. Hvad bemærker du? Er overfladearealet øget eller mindsket?
Øens overfladeareal i 1984: 6.057.192,6 m2 eller 6,057 km2
Øens overfladeareal i 2000: 4.870.360,6 m2 eller 4,870 km2
Overfladeareal mellem 1984 og 2000: arealet er mindsket med 11.868.320 m2 eller 1,187 km2 i de seneste 16 år, hvilket tyder på en hastighed på 741.770 m2/år, eller 0,74 km2/år
Vektorerne viser vandlinjen i 1856 overlejret på billedet optaget i 2000
Sacalin Island blev dannet i en bred flodmunding, der eksisterede i anden halvdel af det nittende århundrede. I 1897 var der en meget stor oversvømmelse, der resulterede i dannelsen af adskillige øer i deltaplatformen ved mundingen af Sf. Gheorghe. For at se en tidligere konfiguration af kystområdet skal du overlejre temaet med navnet wl_1856 på billedet fra 2000. Indstil farven på linjen til hvid for at få en bedre visualisering.
Hvilke andre ændringer ser du på kystlinjen?
Find områder med erosion og ophobning. Beregn den maksimale hastighed for erosionen og ophobningen mellem 1856 og 2000.
I den nordlige del af mundingen er der et område med ophobning, der har udviklet sig over en længde på 5,7 kilometer. Her er kysten fremrykket med en maksimumhastighed på 47 m/år foran Cape Buival, og denne hastighed er gradvist mindsket mod nord. Længere mod nord er der et område med kraftig erosion ved en maksimumhastighed på –106 m/år. Syd for mundingen er situationen den samme, ophobning foran det sekundære delta (142 m/år) efterfulgt af et område med erosion (med en maksimumhastighed på –116 m/år). Ud fra udseendet af kystområdet i 1856 kan vi konkludere, at det var en gammel barriereø af samme type som den nuværende Sacalin, der var blevet eroderet med tiden.
Med anvendelse af de andre temaer i vektormappen skal du udarbejde andre kort med følgende tidsintervaller: 1856-1945, 1945-1961, 1961-1984, 1984-2000. Beregn hastighederne for fremrykning/tilbagetrækning for hver periode. Herefter skal du prøve at besvare følgende spørgsmål:
Hvad tror du bliver tendensen i den øens fremtidige udvikling?
Landsatbillede optaget i 2000, med bånd 5, 4 og 3 vist med henholdsvis rødt, grønt og blåt
Hvis ophobningsprocessen fortsætter mod syd, vil øen til sidst nå ind til deltaet og danne en lagune, der med tiden bliver påvirket af aflejringer. Lagunen bliver således til marskland. Se nøje på Landsatbilledet (båndkombination 543), og forsøg at identificere gamle øer, der er blevet til floddiger i deltaet.
| 
