| | Øvelse 4 – Detektion af ændringer for fastlandsdelen af deltaet
Ændringer, der er foregået ved mundingen af Sf. Gheorghe, er meget hurtige og kan måles nøjagtigt ud fra Landsatbillederne. I de foregående eksempler har vi set, at det sekundære delta er vokset med tiden. Hvis vi kan finde så hurtige forandringer på kysten, ville vi så også finde ændringerne i deltaet? For at kunne besvare dette spørgsmål skal vi se på billederne fra 1984 og 2000 i området omkring det sekundære delta.
Åbn de to billeder 432_1984.tif and 432_2000.tif
Landsatbilleder fra 1984 (til venstre) og 2000 (til højre) der viser ændringerne i Seredne-armen af deltaet. (USGS, ASRC)
Vi kan se, at det sekundære delta omfatter to flodarme: Turetski (eller den tyrkiske arm) og Seredne (der betyder den midterste arm). Deres bredde forekommer ret ens, den eneste synlige forskel er i bredden af den øverste del af Seredne, der synes at være mindre end 30 m på billedet fra 2000 (se de gule pile). Nedenfor ses et billede af dette område, som det så ud, da dette casestudie blev udarbejdet.
Fotografi af Seredne-armen i deltaet
Hvordan forklarer du indsnævringen af Seredne-armen?
Hvorfor har Turetski-armen ikke ændret sig så meget siden optagelserne fra 1984?
Tip: For at kunne svare korrekt på dette spørgsmål, skal du tænke på udviklingen af Sacalin Island.
Svaret er ganske enkelt: før i tiden var øen på vej væk fra Serednes munding. På grund af erosion og bevægelsen mod vest blokerede øen flodmundingen. Og da vandet i Seredne-armen ikke kunne løbe ud i havet, blev floden fyldt op med mudder, og dens bredde blev dermed reduceret. Vandflowet er meget lille, og rørbevoksningen vil med tiden omdanne Seredne til en marsk. Selv om dybden i Turetskis munding er lille, løber der stadig vand, og det opretholder dens funktion. Og det er grunden til, at den ikke er stoppet til.
|  | Fotografi af mundingen af Seredne-armen | |
Der blev gravet adskillige kanaler gennem Sf. Gheorghe-armen for at afkorte fragtskibenes rute. En af disse kanaler kan ses på billedet fra 1984, mens den var under udgravning. Da først arbejdet var fuldendt, blev dens bredde større. Mål bredden af den naturlige del af Sf. Gheorghe-armen, og herefter af den kunstige kanal, der forbinder de to bugtninger. Hvad, mener du, havde indflydelse på vandflowet, da først arbejdet med kanalen var fuldført?
Landsatbilledet optaget i 1984 viser en kanal gravet gennem Sf. Gheorghe-armen. (USGS, ASRC)
Udgravningen af kanalen førte til et fald i vandhastigheden langs den naturlige bugtning. På grund af en øget strøm langs den nye kanal vil erosionen være kraftigere langs bunden, og kanalen bliver dermed dybere både opstrøms og nedstrøms. Og fordi en væsentlig del af vandflowet vil forlade den naturlige bugtning og løbe med høj hastighed ind i kanalen, vil der ske en aflejring med tiden med deraf følgende mindskelse af dybden.
Konklusioner
Detektion af ændringer er en effektfuld teknik til brug i miljøstudier. Når du anvender LeoWorks, kan du lære at forstå udviklingen af en barriereø og den kystmæssige morfodynamik ved overgangen mellem flod og hav. Landsatbilleder har vist sig nyttige og udgør en væsentlig ressource for geografiske projekter. Siden 2008 har disse billeder været frit tilgængelige ved brug af webstederne Earth Explorer eller Glovis. Kendskab til terrænforholdene er påkrævet for at kunne validere resultaterne af studier i detektion af ændringer.
| |
