ESAEducationHjemVejr og klimaGlobale forandringerNaturkatastrofer
   
Forandring af kystlinien
Donau-deltaetOlieforurening fra borerig
Skovrydning
Bardia National ParkCongobækkenetKameng-Sonitpur Elephant ReserveKilimanjaroRondoniaShillong og Guwahati
Is
Antarktis 2003Klimaforandringer og gletsjereGletscheres tilbagesmeltning i AlperneGletsjerisens bevægelseGletsjeranalyse ved hjælp af radarbillederMonitorering af gletschere i HimalayaTelemåling af is og sne
Urbanisering
CairoCordobaKathmanduHimalayaKathmandudalenLagos
Vegetation
Annapurna Conservation AreaForsvundet i AndesbjergeneNgorongoro Conservation AreaNiger-indlandsdeltaetSydamerika
 
 
 
 
 
printer friendly page
Opgave 1 - Landsat ETM
 
Side123
 
 
True-colour image of the Niger Inland Delta
Billede med en ægte farvekombination af Niger-indlandsdeltaet
Placering
 
Billedet er en ægte farvekombination af de tre synlige kanaler rød, grøn, blå (RGB) for en Landsat-scene. Opløsningen er 120 meter pr. pixel gange 512 pixel i hver retning. Således dækker billedet et areal af ca. 61,4 x 61,4 km². Men hvilken del af de 10.000 - 30.000 (tør årstid og regnfuld årstid) km² af Niger-indlandsdeltaet viser dette billede?

Åbn programmet LEOWorks. Hvis du endnu ikke har downloadet billederne af Niger-indlandsdeltaet, kan du gøre det nu ved linket til højre.

Åbn billedet Nigerdelta_Landsat_Band_321_120m.tif. Vælg File>Open. En dialogboks vises. Vælg mappen Niger, og vælg billedet Nigerdelta_Landsat_Band_321_120m.tif.

Åbn View>Cursor Position/Value. Der åbner et vindue. Anbring trådkorset ved indløbet af den vestlige flod, og notér længdegrad og breddegrad. Det er kun muligt på grund af det GeoTIFF-format, der anvendes til dataene. GeoTIFF indeholder geografiske data som koder.

Tag et kort over Centralafrika, identificér navnene på geografiske træk, og find det viste sted i Niger-indlandsdeltaet ved hjælp af den skrevne information.

Hvad kan du sige om placeringen af området vist på Landsat-billedet?

Hvilke floder og hvilken sø dækkes af billedet?

 
 
Landsat ETM
Landsat ETM
Beskrivelse af Landsat-data
 
a) Landsat data

Den amerikanske satellit Landsat 7 ETM er den 6. jordobservationssatellit fra NASA i denne serie (opsendingen af Landsat 6 mislykkedes i 1993). Det er den seneste i rækken af jordobservationssatellitter siden 1972. Derfor udgør Landsat-systemet den længstvarende kontinuerlige registrering af Jordens overflade. Hovedopgaverne for alle Landsat-satellitterne falder inden for monitorering af miljøet, vurdering af katastrofer, planlægning af anvendelsen af jord og regioner, kartografi, områdestyring og søgning efter olie og mineraler. Deres drift er blevet stadigt forbedret.

I dag har Landsat ETM 8 kanaler, fra synligt lys (kanalerne 1,2,3) til nær og melleminfrarød (kanalerne 4,5,7) og termisk stråling (kanal 6). Opløsningen ved jordoverfladen er 15 meter for den pankromatiske kanal (8) og 30 meter for kanalerne 1 - 5 og 7. Den termiske kanal 6 har en opløsning på 80 meter. Landsat 7 satellitten opererer i et cirkulært, solsynkront kredsløb nær polen.
 
 
Satellite image of the Niger Inland Delta
Niger-indlandsdeltaet, Mali, 27. september 2000
b) Beskrivelse af billederne af Niger-indlandsdeltaet

Åbn programmet LEOWorks. Hvis du endnu ikke har downloadet billederne af Niger-indlandsdeltaet, kan du gøre det nu ved linket til højre.

Åbn billederne. Vælg File>Open. En dialogboks vises. Vælg mappen Niger, og vælg det første billede Nigerdelta_Landsat_Band_1.tif. Åbn også alle de andre enkeltbåndsbilleder.

Alle billederne skal have forbedret både lysstyrke og kontrast.

Vælg (aktivér) det første billede Nigerdelta_Landsat_Band_1.tif, og vælg Enhance>Histogram Equalization. Billedet ændres. Konvertér alle de andre billeder på samme måde.

Der er nu 9 billeder på din skærm. Hvert eneste billede afspejler en del af det elektromagnetiske spektrum mellem 0,45 µm og 12,5 µm (det synlige lys går fra 0,45 µm til 0,7 µm).

Der er så mange forskellige bånd, fordi forskellige elementer på Jordens overflade kan ses i forskellige dele af det elektromagnetiske spektrum, eller de samme elementer ser forskellige ud i de forskellige dele af spektret. Det betyder, at alle elementer eller genstande på billederne ses i forskellige farver, når de oplyses (herunder med infrarødt). For at kunne skelne genstande efter deres farve, har vi brug for et instrument, der kan måle i mange bånd, der dækker alle de synlige farver samt den infrarøde sektor.

Se på billederne, og fordel dem i to ensartede kategorier. Bemærk især vandet og det nordvestlige område med vegetation. Sammenlign de to grupper med tabellen med de forskellige Landsat-databånd. Kan disse to grupper også identificeres her?

Hvad er den væsentlige forskel på Nigerdelta_Landsat_Band_61.tif og Nigerdelta_Landsat_Band_62.tif (Landsat ETM bånd 6) sammenlignet med de andre bånd?

Hvad er det specielle træk for Nigerdelta_Landsat_Band_8.tif (Landsat ETM bånd 8)?

 
 


Side123

 
 
 


Niger-indlandsdeltaet
IndledningBaggrund
Øvelser
IndledningØvelser med brug af Landsat MSS data
Mere på internettet
Monitoring Landcover Changes of the Niger Inland Delta (Mali) by Means of Envisat-Meris Data (pdf)
Eduspace - Software
LEOWorks 3
Eduspace - Download
niger_inlanddelta.ziplandsat_mss.zip
 
 
 
   Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.